Forskere opklarer mysterium bag mærkelige lyde fra Marianergraven

I løbet af efteråret 2014 og foråret 2015 opfangede forskere nogle meget mystiske lyde fra det allerdybeste sted i havet - Marianergraven ud for øen Guam i den vestlige del af Stillehavet.

Med en dybde på hele 10,9 kilometer under havets overflade er trykket i Marianergraven så højt, at det er utilgængeligt for mennesker.

Men forskere havde alligevel dristet sig til forsigtigt at hejse en lydoptager, forseglet i titanium, ned i gravens dybeste punkt, Challenger Deep, for at undersøge, hvilke lyde man kan høre i den ukendte verden. Det skriver Videnskab.dk.

Forskerne blev ikke skuffede, men de blev til gengæld forundrede. For lyden de fik tilbage havde en uhyggelig metallignende klang, og de kunne ikke få den til at passe på hverken menneskelig eller geologisk aktivitet.

Hval står bag mystisk lyd

Det var altså ikke en forbipasserende færge eller et jordskælv, man kunne høre i dybet.

Men nu har forskerne netop udgivet et studie, hvor de mener at have fundet frem til det væsen, der laver lyden. Det skriver sciencealert.com ifølge Videnskab.dk.

Læs også: Lille fisk i Marianergraven slår vild dybderekord

Ifølge det nye studie er lyden et nyt slags kald fra bardehvalen, som ingen før har hørt, og det vides endnu ikke helt, hvad kaldet betyder.

»Det er meget specielt, med mange vilde dele. Den lavfrekvente jamren (som er en del af kaldet, red.) er typisk for bardehvaler, men det er den høje vibrerende lyd, der gør kaldet unikt. Vi finder ikke mange nye kald fra bardehvalen,« siger Sharon Nieukirk fra Oregon State University, der er en af medforfatterne på studiet, til sciencealert.com ifølge Videnskab.dk.

Metallisk lyd forvirrer forskere

Lyden rækker mellem frekvenser så lave som 38 hertz og helt op til 8.000 hertz. Mennesker kan høre fra mellem 20-20.000 Hz.

»Lyden minder ikke om nogle kendte antropogene kilder, såsom støj fra skibe eller seismiske værktøjer. Den minder heller ikke om nogle geologiske kilder, såsom lavfrekvente lyde fra jordskælv og is, og heller ikke fra vind og regn, derfor er vores hypotese, at kilden er noget biologisk,« siger Nieukirk til sciencealert.com.

Læs også: Fisk og planter laver psykedelisk lysshow i havets dyb

Gåden om det mystiske kald er dog ikke helt løst endnu. For bardehvalernes kald er ofte parringskald, hvilket betyder, at de oftest høres om vinteren, som er bardehvalernes parringsperiode.

Men den metalliske lyd er både blevet optaget i efterår og forår, og det forvirrer forskerne.

»Hvis det er et parringskald, hvorfor får vi det så året rundt? Det er et mysterium. Vi bliver nødt til at undersøge, hvor ofte vi kan høre kaldet om sommeren i forhold til vinteren, samt hvor udbredt kaldet er,« slutter Sharon Nieukirk.

Du kan høre den mystisk lyd lige her: