Mytedrab: Dyr og mennesker dræber lige mange

Mennesker er ikke mere voldelige end andre arter, der lever i flok. Det viser et nyt studie, der har set på, hvor meget mennesker, sammenlignet med dyr, har dræbt hinanden siden den ældste stenalder.

Artiklens øverste billede
Er mennesker en særligt voldelig art? Og hvor meget har vi dræbt gennem historien? Et nyt studie viser, hvor meget arterne indbyrdes har dræbt siden den ældste stenalder. Foto: Colourbox

Mennesker har gennem hele historien dræbt for at beskytte deres territorium. Vi fører krig mod hinanden og slår hinanden ihjel.

Vi mennesker er dog ikke mere voldelige end andre arter, viser et nyt studie. Det skriver videnskab.dk.

Forskerne har udregnet, at 2 procent af menneskeheden er døde som følge af vold fra andre mennesker. Men den tendens ses også hos mange andre pattedyr, lyder konklusionen. Eksempelvis har vores slægtninge chimpanserne en drabsrate på 4,5 procent.

»Der er mere vold blandt pattedyr, end vi havde regnet med. Det var også interessant, at volden ikke var koncentreret omkring grupper, man normalt ville betegne som aggressive. Vi fandt en høj grad af dødelig vold hos næsehorn, egern og heste, bare for at nævne nogle få,« skriver José Maria Gomez, der er evolutionsbiolog på Universidad de Granada og hovedforfatteren til studiet, i en mail til Videnskab.dk.

Læs også: Hvor er beviserne for evolution?

Drabelige egern og fredelige flagermus

I studiet har José Maria Gomez og en række spanske forskere undersøgt, hvor meget 1.000 arter har dræbt medlemmer af egen art siden den ældste stenalder, som er omkring 2,5 millioner år f.v.t.

Resultatet viser, at der er stor forskel på, hvor meget de enkelte arter dræber hinanden i flokken.

Studiet viser desuden, at omkring 40 procent af alle pattedyr udøver dødelig vold mod hinanden.

Forskerne kunne også vise, at arter med mange drab på egne medlemmer ofte lever i store flokke, hvor der er potentiale for konflikter og magthierarkier.

Læs også: Sex med dyr - ja, hvorfor ikke?

Anderledes er det eksempelvis for den ensomme hval, forklarer en dansk forsker, der har læst studiet.

»Arter som hvaler, der lever for sig selv, vil typisk ikke interagere så meget. De mødes sjældent og lever alene, pånær når de møder en partner for at reproducere sig. Derved er der mindre potentiale for konflikter og ikke noget behov for at være aggressiv,« forklarer Michael Thomas-Poulsen, der er lektor på Biologisk Institut på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Der er dog undtagelser. Flagermus, som ellers også lever i kolonier, er også en af de fredeligste arter.

»De samarbejder ofte i kolonien ved at dele mad. De kan genkende hinanden, så hvis jeg hjælper dig den ene dag, er der større chance for, at du hjælper mig en anden dag. Det kan være en del af forklaringen på, at de er pacifister,« siger Michael Thomas-Poulsen.

Vi minder om vores forfædre

For at finde frem til deres resultater, lavede José Maria Gomez og kollegerne en beregning af menneskets drabsrate ved hjælp af data fra arkæologien, historiske optegnelser, antropologiske studier og en sammenligning med vores beslægtede arter.

Michael Thomas-Poulsen er begejstret for studiets måde at kombinere forskellige data på, men ikke overrasket over konklusionen.

»Jeg er ikke så overrasket over menneskets aggressive adfærd gennem historien. Vi er alle bekendte med den blodige middelalder. Til gengæld er det interessant, at chimpanserne også er ret aggressive over for hinanden,« siger han.

Læs også: Forskere: 10 minutters motion er nok

»Vi dræber ikke for sjov«

Hvor meget dyr og mennesker har dræbt gennem tiden, handler i høj grad om overlevelse.

»Vi har ikke dræbt for sjov. Det rummer altid en risiko, når vi bruger vold, og derfor har vi kun gjort det, når det var nødvendigt,« siger Michael Thomas-Poulsen og tilføjer:

»Da vi havde en jægersamler-kultur, var vold ofte vigtig for, at vi kunne forsvare os mod andre og få mad. Der var dengang behov for at kontrollere sit territorium, og det handlede om overlevelse. Vi var meget tættere på naturlig selektion, som stadig eksisterer blandt dyr i dag.«

Læs også: Wauw! Se årets flotteste astronomibilleder

Drab i dyreverdenen er også almindeligt for at ændre på magtbalancen i flokken.

»Efter at en ny hanløve har overtaget en flok hunner, dræber han ofte andre hanners unger i flokken, for at hunnerne hurtigere kan komme i brunst og være klar til at parre sig. På den måde kan han hurtigere sprede sine gener,« fortæller Michael Thomas-Poulsen.

Du kan læse mere om, hvordan vi kan påvirke menneskers vold hos Videnskab.dk

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.