Næsten fremme: Dansk elektronik spiller afgørende rolle i Mars-landing

Efter en syv måneder lang rejse er det nu blevet alvor for Mars-landeren Schiaparelli, der er en del af den europæiske og russiske mission ExoMars. Søndag blev den frigivet fra satellitten Trace Gas Orbiter, der nu er gået i kredsløb om Mars, og siden har landingsmodulet nærmet sig Mars' atmosfære.

Onsdag klokken 16.48.11 dansk tid vil Schiaparelli lande på Mars, hvis alt går efter planen. Men meget kan gå galt under landingen, som fungerer som en slags generalprøve for landingen af en Mars-rover, der sendes mod den røde planet i 2020, skriver Videnskab.dk.

»Det er rigtig vanskeligt at komme til Mars. For at sikre, at det går godt, har man valgt at øve sig lidt, og det er først og fremmest derfor, man har valgt at sende et landingsmodul ned nu,« fortæller Kim Plauborg, der er chef for afdelingen for rumelektronik i det danske firma Terma.

»Det er for at blive klogere på den teknologi, der skal til for at lande sikkert på overfladen af Mars.«

Læs også: ExoMars: Er der liv på Mars?

Hård opbremsning forude

Landingsmodulet er udstyret med en strømforsyning – eller helt præcist en Remote Terminal and Power Unit (RTPU) – fra Terma, der også har leveret lignende strømforsyninger til ESA-missionerne Rosetta, Mars Express og BepiColombo.

Denne gang er enheden noget mere avanceret, for den rummer sensorer, der løbende registrerer tryk, temperatur og landingsfartøjets orientering på vejen ned.

Det er noget af en tur, landingsmodulet er ude på. Der vil kun gå seks minutter, fra Schiaparelli rammer den tynde atmosfære med en hastighed på 21.000 km/t, til den når overfladen.

Læs også: Se Curiositys fantastiske billeder fra Mars

I atmosfæren bliver fartøjet først bremset af luftmodstanden. Et varmeskjold sørger for, at det kan klare mosten, mens hastigheden kommer ned på 1.700 km/t i en højde af 11 km.

Så foldes en stor faldskærm ud, så farten sænkes yderligere til 240 km/t. Når Schiaparelli er godt en kilometer over overfladen, frigøres faldskærmen, og så skal små raketmotorer sørge for at bremse landingsmodulet det sidste stykke.

Frit fald de sidste meter

Det er enheden fra Terma, der skal sørge for, at varmeskjoldet frigøres og faldskærmen udfoldes på det helt rette tidspunkt. Raketmotorerne skal også styres af elektronikken, så hvis den ikke virker, bliver sonden sandsynligvis smadret til ukendelighed i mødet med Mars.

Når Schiaparelli er to meter over overfladen, slukkes raketmotorerne, og opgaven er slut for den danske strømforsyning.

Læs også: Danske forskere skal lave ilt på Mars

Schiaparelli vil være i frit fald de sidste par meter og vil ramme overfladen med en hastighed på omkring 10 kilometer i timen. En særlig bikubestruktur af noget tyndt metal, der er designet til at krølle sig sammen og afbøde faldet, vil beskytte vejrstationen i sammenstødet med Mars.

Schiaparelli er også forsynet med en instrumentpakke kaldet DREAMS. Det er en vejrstation, der rummer sensorer til måling af vindretning og -hastighed, luftfugtighed, lufttryk, temperatur, atmosfærens gennemsigtighed og de elektriske felter i atmosfæren på Mars.