Borrelia-bakterier kan måske overleve antibiotikakur

I Danmark og i mange andre lande er borrelia-infektioner blevet lidt af et fænomen.

Flere tusinde syge patienter hævder at være kronisk syge med borrelia, selvom læger i de offentlige sundhedsvæsner fortæller dem, at det ikke er rigtigt, og de lider af noget andet.

Den klaringsrapport, der ligger til grund for de danske retningslinjer for behandling og diagnose af borrelia-infektioner, konkluderer, at borrelia-infektion kan slås ned med to til tre ugers antibiotikakur.

Det er dog ikke sikkert, at klaringsrapporten har helt ret i, at alle borrelia-infektioner kan slås ned med antibiotika, viser en voksende gren af forskning i kroniske bakterielle infektioner. Det skriver Videnskab.dk.

Ny forskning åbner for kronisk borreliose

Når antibiotika ikke nødvendigvis kan slå borrelia-infektioner ned, skyldes det, at alle bakterier søger at klumpe sig sammen som biofilm, der beskytter og skjuler bakterierne for immunforsvaret.

Læs også: Ny Borrelia-art i danske flåter giver ingen synlige symptomer

Det gælder højst sandsynligt også for borrelia-bakterier, siger Thomas Bjarnsholt, professor på Costerton Biofilm Center.

»På nuværende tidspunkt peger al forskning på, at alle bakterie-arter danner biofilm, hvis de får chancen. Det vil også gælde for borrelia-bakterier. Det er dog ikke ensbetydende med, at folk rent faktisk får kronisk borreliose, men det kan ikke udelukkes, da der mangler gode metoder til at teste for biofilm inde i kroppen,« siger Thomas Bjarnsholt, hvis pointer er støttet af den amerikanske professor Garth Ehrlich.

Hvis det lykkes bakterierne at danne biofilm inde i kroppen, vil det hverken kunne spores af antistoftests eller slås ned af langvarige antibiotikakure.

På den måde vil infektionen blive ved med at give symptomer, uden at infektionen kan spores.

Læs også: Danskere snydes af dårlige borrelia-test i udlandet?

Der mangler forskning

Af samme grund mangler der derfor også forskning, som kan afgøre, om de patienter, der fortsat oplever symptomer efter behandling, rent faktisk har en biofilmsinfektion med borrelia - det vil sige kronisk borreliose.

Man har ikke tests, der giver noget svar på, om der er biofilm til stede i kroppen.

Derfor vil patienten kunne gå rundt med infektionen og symptomerne, uden at det kan slås fast, hvad der er årsagen.

Sundhedsstyrelsen mener, de danske retningslinjer bygger på solid forskning og har tillid til de danske retningslinjer for diagnose og behandling af borrelia-infektion.

»Vi har en stor tiltro til klaringsrapportens kvalitet og konklusioner. Når vi spørger forskerne, som vi rådfører os med, er der ikke kommet ny forskning, siden rapporten blev lavet, der vægter nok til, at den skal ændres,« siger Ane Ohrt.