Den økonomiske succes halter efter kommunalreformen

»Der er meget at hente.«

Så klar var meldingen fra daværende indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen om kommunernes økonomi efter kommunalreformen.

Han forudså en øget produktivitet og deraf besparelser i milliardklassen, som »kan bruges til initiativer til gavn for borgerne« som han dengang sagde til Politiken.

Læs mere: Kommunalpolitikere ligner ikke vælgerne

Ganske få klingende mønter

Kommunalreformen har da også ført til økonomiske gevinster på nogle områder, siger Kurt Houlberg, der er programchef i KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, og netop har udgivet artiklen ’Økonomiske konsekvenser af kommunalreformen’ i det videnskabelige tidsskrift Politik.

»Kommunesammenlægningerne i 2007 har på en række centrale områder indfriet forventningerne. Kommuner er blevet bedre til at balancere udgifter og indtægter. Sammenlægningerne har givet stordriftsfordele på administrations- og vejområderne,« siger han.

»Når det så er sagt, er næste del af konklusionen, at det ikke ser ud til, at der er indhøstet samlede stordriftsfordele for de sammenlagte kommuner. Analyserne viser, at kommunalreformen har ført til større økonomisk robusthed og bedre styringskapacitet. Men hvis målet var stordriftsfordelesamlet set, er de ikke indfriet. Hvis ambitionen var, at kommunesammenlægningerne samlet set skulle reducere udgifterne, er denne del af målet ikke nået,« tilføjer Kurt Houlberg.

Studiet er udelukkende en analyse af, om kommunesammenlægningerne har givet udgiftsmæssige stordriftsfordele med hensyn til udgiften per borger.

Kurt Houlberg har læst alt, hvad der er lavet af forskningsbaserede undersøgelser af de økonomiske effekter af kommunalreformen og sammenfattet det i én videnskabelig artikel. Forskningen hviler derfor på et ret solidt grundlag.

Læs mere: Demokratiet er skrøbeligt - men trives i det lokale

Pengene er brugt andre steder

Selvom de sammenlagte kommuner ifølge analysen har høstet stordriftsfordele på nogle områder, har de ikke oplevet, at de samlede udgifter til den kommunale service er faldet i forhold til de ikke-sammenlagte kommuner.

Det skyldes især, at »de økonomiske gevinster fra administrations- og vejområderne er omprioriteret til andre områder,« siger Kurt Houlberg, som fortæller, at pengene især er brugt på udsatte børn og beskæftigelsesindsatsen ude i kommunerne.

Læs mere: Ministerier bør flyttes til provinsen

Kommunesammenlægningerne kan føre til stordriftsulemper

Kurt Houlberg peger samtidig på, at kommunesammenlægningerne i visse tilfælde kan føre til stordriftsulemper, hvilket eksempelvis kan have ramt beskæftigelsesområdet:

»Den forøgede kommunestørrelse skaber større afstand til de lokale virksomheder og kan gøre det vanskeligere for sagsbehandlerne at have tæt føling med virksomhedernes behov for arbejdskraft. Det kan være med til at øge omkostningerne til at få folk i arbejde,« forklarer Kurt Houlberg og supplerer med et alternativ bud:

»En anden mulig forklaring er, at der i de sammenlagte kommuner har været mindre fokus på stram økonomistyring efter at have høstet stordriftsfordelene. Det kan også være, at politikerne hellere har villet bruge pengene på service til borgerne end på at reducere de samlede udgifter og sætte skatten ned.«

Læs mere om, hvorvidt kommunalreformen har ført til bedre service for borgerne.