Havet trodser afsmeltningen af indlandsisen

Havcirkulationen i Nordatlanten lader til at været upåvirket af den markante afsmeltning af iskappen i Grønland. Ej heller det mystisk kolde hav ved Grønlands sydspids kan forklares med den store mængde smeltevand.

Artiklens øverste billede
Havcirkulationen i Nordatlanten lader til at været upåvirket af den markante afsmeltning af iskappen i Grønland. Foto: Brocken Inaglory/Wikimedia Commons

Siden den såkaldte 'blå plet' først dukkede op for et par år siden, har det anormalt kolde område i den nordøstlige del af Atlanten undret og bekymret mange klimaforskere. Det skriver Videnskab.dk.

På trods af, at det omkringliggende hav er blevet varmere, og selvom det er rekordvarmt på kloden som helhed, er havområdet sydvest for Grønlands sydspids stadig påfaldende koldt.

Mange forskere mener, at koldt, fersk smeltevand fra Grønlands iskappe i det mindste bærer en del af skylden for den kolde plet.

Én udlægning er, at den blå plet er en foruroligende forløber for, at den atlantiske termohaline cirkulation, der på engelsk benævnes med forkortelsen AMOC (Atlantic Meridional Overturning Circulation), og som transporterer varmt vand og vejr fra Troperne til Nordeuropa, er ved at blive lukket helt ned.

Men ifølge to nye studier publiceret i henholdsvis Nature Geoscience og Geophysical Research Letters er der ikke grund til bekymring endnu.

LÆS OGSÅ: Mærkværdige vejrforhold i Europa koblet til Grønlands afsmeltning

Ingen overhængende fare for at havcirkulationen lukkes ned

De to nye studier rapporterer, at afsmeltningen af Grønlands indlandsis indtil videre ikke har haft en signifikant effekt på haviscirkulationen i Nordatlanten, og at det er usandsynligt, at 'den kolde blå plet' er en indikator for, at der er overhængende fare for, at havcirkulationen lukkes, som visse forskere ellers har frygtet.

»Der er ekstraordinær stor interesse og medieomtale om svækkelsen af Golfstrømmen, men der findes egentlig ikke reel evidens, der påviser, at det kommer til at ske i den nærmeste fremtid,« udtaler Jens Hesselbjerg Christensen, der er forskningsleder ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

»I virkeligheden illustrerer de to studier, at der skal en kæmpe mængde ferskvand fra Grønland til, før det har en stor effekt på havcirkulationen. Der er endnu ikke frigivet tilstrækkeligt med smeltevand til at påvirke havcirkulationen markant,« forklarer Jens Hesselbjerg Christensen, som ikke har været involveret i den nye forskning.

LÆS OGSÅ: Forhistoriske grotter afslører Grønlands klimatiske historie

Grønlandsk afsmeltning har ikke effekt på havcirkulationen - endnu

De to studier havde hver deres tilgang til udforskningen af havforholdene i og omkring 'den kolde, blå plet'.

Studiet i Nature Geoscience benyttede en kombination af observationer af vandet, der kom fra Grønland, og computersimulationer for at se, hvilken effekt ferskvandet (som ikke er så saltholdigt) havde på havstrømmene i Labradorhavet, der ligger sydvest for Grønlands sydspids og vest for pletten.

»Vi ved, hvor meget ferskvand der strømmer ud i det omkringliggende hav. Men vi ved ikke, hvor dette vand ender henne. Bliver det akkumuleret et sted?« spørger undersøgelsens hovedforfatter Claus Böning fra GEOMAR Helmholz Centre for Ocean Research i Kiel, Tyskland.

LÆS OGSÅ: Klimamodeller undervurderer kraftig afsmeltning på Grønlands indlandsis

Forskerne fandt, at smeltevandet fra Grønland ikke havde en markant effekt på de såkaldte konvektionsstrømme i Nordatlanten - konvektionsstrømmene pumper det kolde, tunge overfladevand flere tusind meter ned i havet, hvor dybvandsstrømme skubber vandet videre mod syd - på trods af, at der bliver pumpet mere og mere ferskvand ud fra Grønland, hvilket resulterer i, at havet bliver mindre saltholdigt. 

Læs andre bud på, hvad der er årsag til ’den blå plet’ sydøst for Grønland, på Videnskab.dk.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.