Ny medicin kan bremses af gennemsigtighed i menneskeforsøg

Udviklingen af ny medicin kan blive sat i stå som følge af en ny EU-lov. Loven forpligter medicinalindustrien til at dele forsøgsresultater, men den åbenhed kan betyde, at virksomhederne mister for meget knowhow til at få patent, siger jurist.

Artiklens øverste billede
Ifølge professor i bioteknologiret, Timo Minssen, kan udvikling af ny medicin blive mere besværlig, når medicinalfirmaer forpligtes til at dele resultater fra deres menneskeforsøg. Arkivfoto: Finn Frandsen

Det kan fremover blive sværere for medicinalfirmaer at få patent på ny medicin. Det skyldes blandt andet en EU-lov, som strammer reglerne for, hvilke forsøgsdata medicinalindustrien skal dele med offentligheden i en kommende EU-database.

Videnskab.dk har tidligere skrevet om forskeres kritik af loven, som de mener sætter patienternes sikkerhed over styr, men loven kan også have overset en vigtig bivirkning.

Meget åbenhed i medicinalindustrien kan nemlig gøre det sværere for medicinalfirmaer at få patent på nye anvendelser af medicin, påpeger professor i bioteknologiret Timo Minssen i en kommentar i det anerkendte, videnskabelige tidsskrift Nature Biotechnology:

»Man skal ikke undervurdere, hvor dyrt og risikabelt det er at lave kliniske forsøg. Den seneste lovgivning har muligvis ikke overvejet de potentielle bivirkninger tilstrækkeligt. Den bredere effekt af stor gennemsigtighed kan være, at det bliver sværere at finde firmaer, som er villige til at udvikle nye medikamenter. Vi taler ikke om trivielle opdagelser, men om store gennembrud,« siger Timo Minssen, som er professor på Center for Informations- og Innovationsret på Københavns Universitet.

Han understreger dog, at åbenhed i medicinalindustrien er absolut nødvendig, da det skaber bedre muligheder for forskning og risikokontrol i medicinalindustrien.

Læs mere: Huller i EU-lov sætter patienters sundhed på spil

Udvikling af medicin er en økonomisk risiko

Udvikling af ny medicin er dyrt, og derfor har medicinalvirksomheder brug for en form for forsikring om, at det kan betale sig at løbe en økonomisk risiko.

Når et medicinalfirma får patent på et medikament, betyder det, at det har eneretten på medikamentet i 20 år. Andre firmaer kan altså ikke kopiere produktet uden tilladelse, så længe det er patenteret, og virksomheden får dermed chancen for at tjene sin investering hjem.

For at en virksomhed kan få patent på et lægemiddel, må opfindelsen blandt andet ikke være kendt noget sted i verden, inden der søges om patent.

Læs mere: Derfor skal menneskeforsøg frem i lyset

I medicinalindustrien søges patentet ofte allerede i forsøgets første ud af fire faser - inden man ved, om det faktisk ender med et brugbart produkt.

Derfor er patent et godt incitament for virksomhederne til udvikle ny medicin, siger Timo Minssen:

»Det gode ved patenter er, at man får dem meget tidligt i processen. Så man har en form for beskyttelse, når man går i gang med forsøgene. Det kan retfærdiggøre, at man løber en økonomisk risiko,« siger Timo Minssen.

Åbenhed gør det sværere at få patent

Når lovgivningen imidlertid kræver, at virksomhederne udleverer flere data fra deres forsøg, vil det blive sværere at få patent på nye anvendelser af eksisterende stoffer, fortæller Timo Minssen.

Læs mere: Medicinalvirksomheder 'kan ikke dele alle data fra mislykkede forsøg'

Hvis forskere i et forsøg med et produkt mod leukæmi finder, at produktet også har en effekt på sygdommen hepatitis C, vil den stramme lovgivning sandsynligvis kræve den uventede opdagelse fremlagt.

Men når først effekten er offentligt kendt, kan en virksomhed få svært ved at få patent på et nyt anvendelsesområde for lægemidlet. For at få patent kræver det nemlig, at opfindelsen er helt ny.

Derfor vil en virksomhed sandsynligvis ikke starte de dyre forsøg op, hvis det ikke er sikkert, at den kan tjene sin investering hjem ved hjælp af patent.

»Hvis der ikke er nogen, som er villige til at løbe en risiko, vil det muligvis føre til en situation, hvor nogle virkelig gode produkter ikke bliver fuldt udviklet mod markedsføring, fordi ingen vil investere i forsøget,« siger Timo Minssen.

Læs mere: Folketinget skal drøfte kritiseret EU-lov om menneskeforsøg

Ifølge Sven Frøkjær, prodekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, er det en fuldstændig reel problemstilling.

»Fra offentlighedens synspunkt er det rigtig godt, hvis der er nogle, der kan få noget nyt ud af data. Det er også en af grundene til, at man ønsker større gennemsigtighed. Men det er en dybt relevant problemstilling, Timo rejser. Det (åbenhed, red.) kan også forhindre, at ny medicin nogensinde kommer til gavn for patienter, hvis det ikke bliver patenteret,« siger Sven Frøkjær, som både har forsket på Københavns Universitet og i den danske medicinalvirksomhed Novo Nordisk.

Læs mere om, at gennemsigtighed kræver andre incitamenter en patenter, på Videnskab.dk.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.