Ét år længere fremme på 15 år: Derfor begynder danske pigers pubertet tidligere

Er det arv eller miljø, der er årsag til, at piger kommer tidligere i puberteten? Det spørgsmål er vi blevet en del klogere på ved hjælp af epigenetik, skriver forsker i denne artikel.

Artiklens øverste billede
Danske piger er i dag markant yngre, når de begynder puberteten, end de var for kun en generation siden, og danske drenge går også lidt tidligere i puberteten. Forskellen er dog langt mindre markant, end den er for pigerne. Arkivfoto: Simon Fals/Polfoto

Hvorfor kommer danske piger tidligere og tidligere i puberteten? Dette spørgsmål danner grundlag for Kristian Almstrups forskning. Han er seniorforsker ved Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion og EDMaRC, og han beretter her om forskningens resultater over for Videnskab.dk.

Danske piger er i dag markant yngre, når de begynder puberteten, end de var for kun en generation siden.

Hos piger er begyndende brystudvikling et godt tegn på, at puberteten så småt er begyndt, og tilbage i 1991 var danske piger i gennemsnit knap 11 år, når de begyndte at få bryster, mens de i 2006 kun var næsten 10 år. Der er altså sket en ændring på cirka et år inden for en tidsperiode på 15 år.

Mens brystudvikling er det første tegn på pubertet hos piger, er vækst af testiklerne det første tegn hos drenge. Danske drenge går også lidt tidligere i puberteten nu, end de gjorde før i tiden. Forskellen er dog langt mindre markant, end den er for pigerne.

Udviklingen er ikke unik for Danmark. Der er sket et lignende fald i pubertetsalderen i mange andre vestlige lande.

Læs mere: Hjernen tilføjer sociale celler i puberteten

Epigenetik er et link mellem arv og miljø

Men hvad styrer, hvornår vi går i puberteten? Er det arv eller miljø? De spørgsmål er vi nyligt blevet en del klogere på.

En af de måder, hvorpå miljø og arv spiller sammen, er via epigenetik.

Epigenetik er, når kemiske strukturer (for eksempel methyleringsmønstre) ’sættes på’ arvemassen og dermed regulerer, om, hvor og hvornår generne udtrykkes. Med andre ord kan epigenetikken styrer, hvordan arvemassen bruges.

Læs mere: Epigenetikken styrer vores DNA’s opførsel

Det helt specielle ved epigenetik er, at den kan påvirkes af miljøet, og at den kan gå i arv. Epigenetik er dermed et snedigt link mellem arv og miljø.

TRIP6 - et nyt pubertetsgen er fundet

Dermed kommer vi frem til resultaterne af en ny undersøgelse, vi har udført.

Vi har kigget på epigenetiske mønstre på arvemassen (dna-methylering) hos danske drenge og piger henholdsvis før og efter puberteten. Det kom der en masse spændende ud af.

Vi kunne, blot ved at se på graden af dna-methylering, adskille børn, der var gået i puberteten, fra børn, der ikke var gået i pubertet endnu.

Hele områder i genomet ændrede sig gradvist gennem puberteten. Ændringerne var tydelige, uanset om vi vurderede puberteten ved at se på kroppens forandringer (brystudvikling hos piger og testiklernes størrelse hos drengene) eller ved at måle på niveauet af kønshormoner i kroppen.

Et særlig interessant fund var ændringer omkring genet, der koder for et protein ved navn TRIP6 (thyroid hormone receptor interactor 6). Vi kunne se, at dna-methyleringen i det område, der styrer, om genet udtrykkes, ændrede sig markant i løbet af puberteten.

Ændringen medførte, at TRIP6 blev udtrykt i testiklerne, når drenge gik i puberteten. Samtidigt fordobledes indholdet af TRIP6 i blodbanen.

TRIP6 interagerer med dele af stofskiftet, og netop stofskiftehormoner er vigtige for kønsmodningen hos børn. Vi har altså fundet et nyt ’pubertetsgen’.

Læs mere: Æggestokke-gen forklarer sen pubertet hos piger

Epigenetik kan måske forudsige pubertetsalder

Dna-methylering er tidligere vist at være en glimrende markør for biologisk aldring. Man kan faktisk på baggrund af dna-methyleringsmønstre i en blodprøve give et ret præcist bud på en persons alder.

Vi kiggede også på, om de epigenetiske mønstre i vores undersøgelser i sig selv kunne sige noget om pubertetsalderen.

Overraskende nok fandt vi, at dna-methyleringsmønstret var bedre til at forudsige pubertetsalderen, end den kronologiske alder var.

Det vil sige, at hvis vi så på en blodprøve fra en pige, ville vi ud fra methyleringsmønstret i hendes blod kunne sige mere præcist, hvor langt hun var i sin pubertet, end vi ville kunne, hvis vi fik at vide, at hun var 11 år.

Epigenetiske markører kan altså formentlig bruges til at forudsige et barns pubertetsalder.

Hvor skal vi hen nu?

Vi har nu fundet en plausibel forklaring på, hvordan noget så arveligt som pubertetsalder kan ændre sig over så kort tid. Det kan snildt ske via epigenetik!

Eftersom epigenetik påvirkes af det omkringliggende miljø, har vi også en forklaring på, hvordan miljøet kan påvirke, hvornår vi går i pubertet.

Der ligger nu et stort arbejde i at finde ud af, hvilke faktorer i miljøet der specifikt kan ændre de epigenetiske mønstre hos børn, sådan at deres pubertetsalder ændres.

Er det en ændret kost? Nutidens livsstil? Udsættelse for hormonforstyrrende stoffer? Eller en kombination af det hele?

Der er rigeligt at tage fat på.

Videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.