Festivaler var politisk sprængfarlige under Den Kolde Krig

Året er 1959, og den 18-årige elektrikerlærling Niels Nielsen fra B&W-fabrikken i København får en idé, der minder om én, tusindvis af unge får i dag: Han vil til festival.

Men festivalen er ikke Roskilde eller for den sags skyld Woodstock, som ingen på det tidspunkt har tænkt på endnu. Han vil til Verdensungdomsfestivalen, der netop dét år afholdes i Østrigs hovedstad, Wien.

Festivalen arrangeres af kommunistisk støttede organisationer og lande og bliver af politiske modstandere betragtet som et propagandaarrangement, men unge fra alle lande er velkomne, og knap 20.000 deltagere fra flere end 100 lande møder op.

Læs mere: Hvad ville der være sket, hvis den kolde krig var eksploderet?

Sports-, musik- og filmstjerner fra hele verden er blandt trækplastrene og ikke mindst muligheden for at møde tusinder af andre unge på tværs af grænser og politiske sindelag – og i 1959 for første gang uden for østblokken i det neutrale land, Østrig.

Niels Nielsen takker ja til at blive formand for den komité, der skal koordinere dansk deltagelse, men festivallysten skal komme til at koste den unge mand.

Ingen fest uden ungdomspolitik

»Sagen er et godt eksempel på, hvordan udenrigspolitik og Den Kolde Krig påvirker den enkelte unges liv i Danmark,« siger Anders Dalsager, der er arkivar på Rigsarkivet, som netop nu viser udstillingen ’Generation Kold Krig’.

Den gennemgår, hvordan de unge, der voksede op mellem 1946 og 1962, kunne mærke konflikten mellem øst og vest i deres egen hverdag.

Læs mere: Jazz var et storpolitisk våben under den kolde krig

Anders Dalsager spoler mere end 60 år tilbage i tiden, da de politiske ungdomsorganisationer var omdrejningspunktet for en stor del af tidens unge.

Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU), Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) og Konservativ Ungdom (KU) sloges om de unge i byerne, mens Venstres Ungdom regerede på landet, fortæller historikeren.

»Det at være medlem af en politisk ungdomsorganisation var reelt et af få fritidstilbud, som de unge havde. Hvis du ville med til fest på landet, så var du stort set nødt til at være medlem af VU, og ville du med til fest i byerne, så hjalp det meget at være med i DSU, DKU eller KU. Derfor var der også flere, der var medlem af mere end én organisation, selv om det ikke var tilladt,« fortæller historikeren.

Frygten for krig præger samfundet

Efter Anden Verdenskrig gik kloden direkte ind i Den Kolde Krig mellem øst og vest.

Danmark allierede sig sammen med en stor del af de vesteuropæiske demokratier med USA i Atlantpagten – det senere Nato - og den hårde retorik præger borgerne.

Ifølge en Gallup-måling i 1950 frygtede 73 procent af danskerne, at der var en reel risiko for krig.

Midt i alt dette opstod en kulturkamp om de unge.

»Der lå en frygt i tiden for, at ungdommen var slap, udisciplineret og kunne blive et nemt offer for aggressiv propaganda,« fortæller Anders Dalsager.

Læs mere: Derfor raser debatten om den kolde krig

Den amerikanske rockpioner Bill Haley hittede med ’Rock Around The Clock Tonight’, og sammen med eksempelvis James Dean-filmen ’Vild Ungdom’ sendte det chokbølger gennem det danske samfund.

’Læderjakkerne’ bliver navnet på den gruppering af unge, der identificerer sig med de amerikanske motorcykelgrupper, og de hænger ud på gader og stræder på motorcykler, scootere og knallerter.

»Der kommer flere sammenstød mellem Læderjakkerne og myndighederne, og der spreder sig en frygt for, at rockmusik kan gøre de unge aggressive og asociale,« siger Anders Dalsager.

Læs mere om, hvordan Niels Nielsen blev offentligt ydmyget i landets aviser og aldrig kom til festival, på Videnskab.dk.