Ny strategi skaber håb for rumforskningen i Danmark

Vi bruger ikke vores muskler til at få de gode opgaver hos den europæiske rumfartsorganisation, ESA. Det siger en DTU-professor, som er glad for, at der nu er kommet en strategi for rumfarten.

Artiklens øverste billede
Danske forskere har spillet en vigtig rolle i at udvikle teknologien bag de tre Swarm-satellitter, som blev sendt i luften i 2014 - men den danske stat har næsten ikke fået noget ud af investeringen, lyder det fra John Leif Jørgensen. Foto: ESA

»Investeringsmiljøet i dansk rumfart har hidtil været elendigt. Hvis en regering ikke vil dig, er det svært at få folk til at investere i dig. Så det, at regeringen nu siger, at man gerne vil rumfart, betyder, at folk med penge siger, at der ér altså et håb for Danmark.«

Sådan lyder reaktionen på regeringens nye rumstrategi fra professor ved DTU Space John Leif Jørgensen. Det skriver Videnskab.dk.

Rumfartsstrategien skal ifølge en pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet vise vejen til, »hvordan rummet kan bidrage til dansk erhvervsliv, innovation og forskning.«

Selvom John Leif Jørgensen tidligere har udtalt sig i kritiske vendinger om regeringens manglende vilje til at oprette et dansk rumagentur, er han glad for, at der i det mindste kommer en strategi på området nu.

LÆS OGSÅ: Danskudviklede satellitter afslører: Jordens magnetfelt ændrer sig

»For feltet er denne strategi et skridt i den rigtige retning. Vi skal gøre mere for det, vi skal deltage aktivt, og vi skal have løst de strukturelle problemer, som gør, at vi i dag ikke får nok ud af vores investeringer. Men det er klart, at en strategi altid er en hensigtserklæring og en udstikning af en retning, og hvordan, den bliver implementeret, er altafgørende,« siger professoren.

Danmark får lov at samle krummer op

Ifølge John Leif Jørgensen får Danmark slet ikke nok ud af sine investeringer på forskningssiden, som det er i dag.

Det skyldes blandt andet den danske regerings ’armslængdeprincip’, som betyder, at regeringen ikke må påvirke beslutninger i den europæiske rumfartsorganisation, ESA.

LÆS OGSÅ: Dansk teleskop skal finde liv i rummet

»Når du handler internationalt, bliver du nødt til at have en holdning, men som det er i dag, må vores regering ikke påvirke ESA, for så har de taget stilling,« siger John Leif Jørgensen og fortsætter:

»Men andre lande bruger deres politiske magt til at få fordelt de gode opgaver til dem, mens Danmark får lov til at samle krummer op. Vi bruger slet ikke de muskler, vi trods alt har. Selv Sverige, som ligner os på mange områder, har langt større succes end os. Danmark er stort set bare med på en lytter, og det er rigtig usselt. Vi kan ikke bruge den struktur, vi har i øjeblikket, til at få noget ud af ESA.«

Vi skal have mere for pengene

Som det er i dag, får Danmark slet ikke et stort nok ’return of profit’ – altså nok for pengene – af sine investeringer i ESA, siger John Leif Jørgensen.

»I øjeblikket får vi kun 60 pct. af den virkning, vi kunne få ud af ESA, og derfor er det nødvendigt, at vores regering mander sig op og tager stilling. Det kan ikke nytte noget, at vi betaler, men når der skal træffes beslutninger, sidder vi på bænken. Vi skal arbejde på at få mere ud af det,« siger han og nævner det storstilede SWARM-projekt, som DTU Space har leveret afgørende teknologi til, som eksempel på et projekt, Danmark ikke fik nok ud af.

LÆS OGSÅ: Danske stjernekameraer sendt ud i rummet

I maj 2016 oprettede regeringen et rumkontor, men det er ifølge John Leif Jørgensen ikke tilstrækkeligt til at træde i karakter i for eksempel ESA-sammenhæng.

Han ville absolut have foretrukket et dansk rumagentur eller en rumstyrelse frem for blot et dansk rumkontor med 10 medarbejdere.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.