Livet på øer: Store dyr krymper, og små dyr vokser

Pattedyr ændrer efter sigende størrelse, når de over tid udvikler sig på øer. Fænomenet kaldes ’island rule’, og det er omdiskuteret, men bekræftes nu af danske forskere i et kæmpe studie af alverdens nulevende og uddøde pattedyr.

Artiklens øverste billede
På øer sker evolutionen anderledes end på fastlandet, bl.a. fordi der er færre rovdyr på øer, hvilket har stor indflydelse på selektionen. F.eks. har elefanter på fastlandet større overlevelseschancer. Men hvis elefanter koloniserer en ø, så er der ikke længere de samme trusler, og så kan det pludselig være besværligt at være meget stor, fordi man har brug for mere føde. Derfor kan store dyr blive små på øer. Foto: Wikimedia Commons

Gennem tiden har Jordens øer huset højst mærkværdige skabninger.

Tag for eksempel den uddøde kæmpegnaver Amblyrhiza inundata, en slægtning til marsvinet på størrelse med en sortbjørn, der levede på de caribiske øer Anguilla og Saint Martin.

Eller de uddøde dværgelefanter med en skulderhøjde på ned til blot en meter, som indtil for få tusinde år siden levede på forskellige øer rundtomkring på Jorden.

Fænomenet, hvor ø-livet har en betydning for dyrenes størrelse, kaldes island rule og indebærer, at der er en tendens til, at store dyr bliver mindre og små dyr større på øer.

Det er en teori, der, siden den blev foreslået for mere end 50 år siden, har været meget omdiskuteret blandt evolutionsbiologer. Det skriver Videnskab.dk.

Island rule er ikke en myte

Kritikere af teorien hævder, at den er et produkt af menneskelig fantasi; en myte konstrueret af vores tendens til at se mønstre, selvom de ikke er der.

Men nu har et dansk forskerpar, biologerne Søren Faurby og Jens-Christian Svenning, efter eget udsagn lagt diskussionen til hvile og bekræftet, at island rule gælder.

Læs mere: ’Kæmpemarsvin’ var blandt de første store pattedyr

Gennem en analyse af størrelsen på næsten alle nulevende og uddøde pattedyr fra de seneste 130.000 år – perioden hvor mennesker spredte sig på Jorden – viser de, at reglen gælder.

Resultatet er netop udgivet i tidsskriftet The American Naturalist.

Menneskabte udryddelser skal indregnes

Årsagen til, at tidligere studier har sået tvivl om gyldigheden af island rule, er ifølge forskerne, at studierne fejlagtigt har inddraget flagermus i analysen eller har undladt at tage højde for menneskers udryddelser af pattedyr.

»Studiet viser, at det kan være svært at forstå verden, hvis man ikke tager højde for menneskeskabte udryddelser. Island rule er et illustrativt eksempel på, at vores påvirkninger af miljøet påvirker vores evne til at forstå evolutionære mønstre,« siger Søren Faurby, postdoc på Aarhus Universitets Institut for Bioscience og hovedforfatter til studiet.

Naturlig selektion er anderledes på øer

Lad os se nærmere på, hvad der ligger til grund for island rule.

Hvorfor bliver små dyr større og større dyr mindre, når de ikke har adgang til fastlandet?

Læs mere: Nye beviser: Så kompleks er evolutionen

Det drejer sig om naturlig selektion. Det vil sige udvælgelsen af de individer, der har størst mulighed for at overleve og formere sig.

På øer er selektionen anderledes end på fastlandet. Årsagen er, for det første, at der er færre rovdyr på øer, hvilket har stor indflydelse på selektionen.

Store dyr har brug for mere føde

Lad os tage elefanten som eksempel. Der er vist ingen tvivl om, at de elefanter, der lever i dag, er store dyr. På fastlandet har de gennem naturlig selektion vokset sig store, fordi det gør dem besværlige at angribe, hvilket øger deres overlevelseschancer.

»Men hvis elefanter koloniserer en ø, så er der ikke længere de samme trusler, og så er der ingen naturlig selektion for at være meget stor. Der er ikke længere behov for det. Faktisk kan det være besværligt at være meget stor, fordi man har brug for mere føde. Derfor kan store dyr blive små på øer,« siger Søren Faurby.

Læs mere: Mini-mammutter fundet på Kreta

Omvendt kan små dyr vokse sig større, når der er færre rovdyr. Det hænger sammen med, at jo flere rovdyr der er, jo større pres er der på de små dyr for at formere sig.

Hvis der er stor risiko for at blive ædt, er det vigtigt at få afkom hurtigt.

»Men hvis for eksempel en rotte koloniserer en ø, hvor der næsten ikke er nogen rovdyr, så er der ikke længere selektion for hurtig formering, og så kan de i stedet vokse sig større,« forklarer Søren Faurby.

Læs mere om minirotter og kæmperæve på Videnskab.dk.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.