Ved du, hvorfor solformørkelser er så sjældne?

Hvis solformørkelser havde fundet sted hver måned, ville vi ikke have haft nogen guldsmykker.

Artiklens øverste billede
Solformørkelsen set fra Svalbard. Foto: Haakon Mosvold Larsen, NTB Scanpix/AP

Månen kredser om Jorden i en bane, som er lidt skæv. Den hælder lidt, cirka fem grader.

Havde den ikke hældt, ville Månen glide foran Solen ved hver nymåne, og totale solformørkelser ville havde været en månedlig begivenhed.

På den anden side ville vi ikke have haft smykker af guld og platin.

Hvordan hænger det sammen?

To franske forskere har givet svaret i tidsskriftet Nature. De simulerede solsystemets viltre barndom. Det skriver Forskning.no ifølge Videnskab.dk.

Månen opstod af lava fra Jorden

Simuleringen starter for 4,5 mia. år siden. Den gang var solsystemet et kaos af tumlende kloder. En af dem var en glødende lavamasse - senere kaldet Jorden.

De tungeste stoffer i lavamassen, som guld og platin, blev trukket indad af tyngdekraften. De sank ind mod Jordens kerne sammen med jern og andre 'sværvægtere'. Utilgængelige for os.

Læs mere: Curiosity ser en solformørkelse fra Mars

Silicium og andre lettere stoffer flød derimod op. De størknede og blev til sten og skabte jordskorpen - ganske vist uden guld og foreløbigt også uden grønne skove.

Men før jordskorpen blev tilgroet, blev den revet op igen af en klode på kollisionskurs. Jorden blødte lava ud i rummet.

Lavaen samlede sig i en ring som et magnetbælte lige rundt om ækvator på Jorden. Ringen trak sig sammen til en klode.

Kloden blev til Månen.

Der skete noget med Månens bane

Den unge måne dansede en tæt piruet med Jorden. Jorden drejede hurtigt rundt om sin egen akse. Døgnet var på fem timer.

Måneskiven tronede truende tæt på himlen mellem skyer af damp og vulkansk aske.

Tidevandskræfterne var meget stærke. Vor tids flod og ebbe var stilfærdige bølger sammenlignet med de flodbølger af lava, som Månen trak op af den skrøbelige, nystørknede jordskorpe.

Læs mere: Solformørkelse er unik hver gang

Sådan kunne det ikke fortsætte. Tidevandsbølgerne bremsede den hurtigt snurrende jordklode. Til gengæld satte Jorden fart på Månen. Den blev sendt ud i en fjernere bane - omtrent som når et månefartøj får en raket i bagenden.

Så viser simuleringerne, at der skete noget med månebanen. Den gik ikke længere præcist rundt om Jordens ækvator.

Tidevandskræfterne vred stille og roligt banen, så den lå på samme baneplan som Jordens rundt om Solen.

Sagt med andre ord: Måneskiven ville glide lige foran solen ved hver nymåne og skabe total solformørkelse.

Månen blev ramt af små kloder

Men det gør den jo ikke. Er der noget galt med simuleringerne?

Nej, men vi mangler en brik fra et af de første felter i spillet om Jorden og Månen. Eller rettere - flere brikker.

Brikkerne er små kloder i det unge og kaotiske solsystem. De sværmer rundt om den unge jordklode og måne.

Nogle små kloder ramte Månen. De fleste missede. Månen er ikke stor, så den er vanskelig at ramme.

Derfor er solformørkelser så sjældne

Men selvom de missede, fløj enkelte tæt forbi. Tyngdekraften fra de små, nærgående kloder trak månebanen i nye skæve retninger.

Det er den skævhed, som vi ser i dag - fire en halv milliard år senere.

Læs mere: Solformørkelse set fra rummet

Månebanen er jo ikke på samme plan som Jordens bane rundt om Solen - den hælder cirka fem grader.

Derfor passerer Månen ikke altid lige foran Solen. Derfor er totale solformørkelser sjældne.

Guldet kom fra himlen

Men så hvad med guldet? Hvor kommer det fra?

Fra verdensrummet, viser det sig i simuleringerne.

Tilbage til sværmen af små kloder. De fleste missede Månen, fordi den er så lille.

Men Jorden? Der skal meget til for at misse den. Dermed måtte det gå, som det gik.

De små kloder med guld og platin og andre tunge stoffer hamrede ind i jordskorpen. Og der ligger guldet endnu. Vi kan vaske det ud af sandet eller grave det op af jorden og smelte det om til smykker.

Læs mere om, hvorfor fortællingen om solformørkelser har en sørgelig slutning, på Videnskab.dk.

Videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.