Så er der gevinst igen: Forskere har igen hørt fra sorte huller

Igen er der i USA opfanget tyngdebølger fra sammenstødet mellem to sorte huller. Mange flere opdagelser venter forude, for snart er en europæisk detektor også klar.

Artiklens øverste billede
For anden gang i historien har man opfanget tyngdebølger fra sammenstød mellem sorte huller. Illustration: Wikimedia Commons

For kun anden gang i verdenshistorien er det lykkedes at opfange de bittesmå krusninger i rumtiden, der kaldes tyngdebølger. Som det også var tilfældet første gang, er tyngdebølgerne fra to sorte huller, der har kredset stadig tættere på hinanden for til sidst at smelte sammen. Det skriver Videnskab.dk.

De nye resultater er netop blevet præsenteret på American Astronomical Societys halvårlige konference i San Diego i Californien, og de publiceres i det videnskabelige tidsskrift Physical Review Letters.

»Jeg havde ikke drømt om, at vi ville være så heldige at opdage ikke bare ét, men to binære sorte huller i løbet af de første få måneders observationer,« udtaler astrofysiker Chad Hanna fra Penn State University ifølge en pressemeddelelse fra universitetet.

Nu med mindre sorte huller

Sammenstødet mellem de to sorte huller fandt sted for 1,4 milliarder år siden, og tyngdebølgerne nåede frem til Jorden 26. december 2015. Ud fra tyngdebølgesignalet kan fysikerne se, at det ene sorte hul har haft en masse svarende til otte gange Solens masse, mens det andet har vejet så meget som 14 sole.

Resultatet af sammensmeltningen af de to sorte huller er et roterende sort hul med en masse 21 gange Solens. Energi svarende til massen af Solen blev udsendt i form af tyngdebølger.

Læs mere: Forskere: Disse fund kan vi forvente af tyngdebølger

Signalet er svagere end det første, der involverede langt større sorte huller med masser på 30 og 35 gange Solens masse. Til gengæld varede det nye signal længere, cirka et sekund, hvor det første signal kun varede i en femtedel af et sekund.

27 svingture blev registreret

Endnu en gang er det de to kæmpemæssige tyngdebølgedetektorer, der udgør det amerikanske LIGO-observatorium, der har opfanget de ekstremt små ændringer i rumtiden, som tyngdebølgerne forårsager.

LIGO-detektorerne er bygget og drives af de to tekniske universiteter, Caltech og MIT, og mere end 1.000 forskere verden over er involveret i arbejdet med at tyde data fra dem.

Læs mere: Gammaglimt afslører kosmisk kæmpekollision

Jo tættere på hinanden, de sorte huller er kommet, desto hurtigere har de kredset om hinanden, og des kraftigere er tyngdebølgerne fra systemet blevet. De sidste 27 svingture, som de to sorte huller tog om hinanden, udsendte så kraftige tyngdebølger, at de kunne detekteres af LIGO.

Signalet dukkede først op i detektoren ved Livingston i Louisiana, og 1,1 millisekund senere nåede det frem til detektoren ved Hanford i Washington.

»Det er en lovende start i forhold til at kortlægge bestanden af sorte huller i universet,« udtaler LIGO-projektets talskvinde, professor Gabriela González fra Louisiana State University, i forbindelse med den nye detektion.

Europæisk detektor bliver opgraderet

I denne omgang har de to amerikanske LIGO-detektorer kun kørt i få måneder frem til 12. januar 2016, hvor de blev lukket ned igen for at blive opgraderet, så de bliver endnu mere følsomme. De starter op igen i efteråret.

Europa har også et par tyngdebølgedetektorer, men indtil nu har de ikke været følsomme nok til at kunne fange de uhyre svage tyngdebølger. Det ændrer sig formentlig sidst på året, hvor detektoren Virgo i nærheden af Pisa i Italien bliver sat i gang igen efter en omfattende opgradering.

Læs mere: Hvor længe kan et tyngdebølgesignal vare?

Detektionen af tyngdebølger har åbnet et helt nyt vindue mod universet, og hvor det lige nu kun står på klem, vil det om få år blive åbnet helt op. I 2017 og fremover vil der utvivlsomt dukke mange flere signaler op i tyngdebølgedetektorerne, og dem glæder astrofysikerne sig til at analysere.

»Raten af kolliderende sorte huller – altså hvor ofte de kolliderer i en galakse som for eksempel Mælkevejen – vil vi kende ret præcist, når LIGO og Virgo har kørt i nogle år med god følsomhed,« skriver astrofysiker Thomas Tauris i en mail til Videnskab.dk. Han er adjungeret professor ved Aarhus Universitet og arbejder til daglig på universitetet i den tyske by Bonn, hvor han ved hjælp af computersimuleringer forsøger at beregne, hvor ofte neutronstjerner og sorte huller kolliderer.

»På lang sigt glæder vi os meget til et stort statistisk materiale med hundredvis af begivenheder, så vi endelig kan lære mere om disse kompakte objekters masser og rotationshastigheder og dermed kan begynde at forstå dannelsen af disse systemer.«

Læs mere om, hvordan sammenstød mellem neutronstjerner også kan måles, på Videnskab.dk.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.