Dansk forsker samarbejder med Nasa: Skal kurere hovedpine i rummet og på Jorden

Takket være millionstøtte kan en dansk forsker kaste sig ud i et samarbejde med Nasa. Hun skal danne grundlag for, at man på længere sigt kan kurere hovedpine og nedsat syn hos både astronauter i rummet og patienter på Jorden.

Artiklens øverste billede
Mange astronauter lider af hovedpine, nedsat syn og væskeophobning bagerst i øjet. Det håber Lonnie G. Petersen at finde en løsning på. Foto: Wikemedia Commons

Ting tager som bekendt tid, og det kan Lonnie G. Petersen skrive under på. For 18 år siden gik hun i gang med et forskningsprojekt, som hun et eller andet sted stadigvæk arbejder på, og som hun selv siger:

»Helt færdig bliver jeg aldrig.«

Det hele begyndte i 1998, da Lonnie G. Petersen gik i gymnasiet og var med i forskerspireprogrammet:

»Jeg vandt og fik en lille pulje penge, så man kunne udføre et rigtigt forskningsprojekt – og det var jeg så med til. Vi målte væskevolumenfordelingen, hjertefunktionen og blodtryksreguleringen i vægtløshed,« fortæller Lonnie G. Petersen, der er læge, ph.d. i tyngdestressrelateret fysiologi og postdoc på Panum Instituttet, Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Undersøger kroppen i vægtløs tilstand

Også i dag forsker den nu 37-årige Lonnie G. Petersen i, hvordan kroppen opfører sig under vægtløshed.

I begyndelsen af 2016 gik hun således i gang med et projekt, som Novo Nordisk Fonden har støttet med næsten 3,8 millioner kr., og som Det Frie Forskningsråd tidligere har givet tilsagn om at støtte med 2,7 millioner kr.

Læs mere: Tilbage efter et år i rummet: Scott Kelly har stadig problemer

Nu tildeler Det Frie Forskningsråd Lonnie G. Petersen yderligere 144.000 kr. i forbindelse med sit Sapere Aude-program.

Lonnie G. Petersen undersøger sammenhængen mellem de symptomer, som astronauter udviser i rummet, og de symptomer, som patienter med forhøjet tryk i hjernen bliver ramt af nede på Jorden.

Den kedelige symptomliste består af hovedpine, nedsat syn og væskeophobning bagerst i øjet.

Vil introducere ny måde at regulere hjernetryk

»Det ser ud til, at hjernens trykregulering ikke fungerer ordentligt hos astronauter. Og hvis det er rigtigt, betyder det, at vores normale trykregulering i hjernen er afhængigt af tyngdestressen her på Jorden,« siger Lonnie G. Petersen.

Læs mere: Andreas Mogensen rykker dansk forskning ud i rummet

På længere sigt håber hun at introducere en ny måde at regulere hjernetryk på hos såvel astronauter i rummet som neurologiske og neurokirurgiske patienter på Jorden.

»Det langsigtede mål er at finde ud af, hvordan vi kan efterligne tyngdestressens gavnlige effekter og udnytte dem for at hjælpe hjernen med at få sin normale trykregulering tilbage,« forklarer forskeren.

»Men det går i endnu højere grad den anden vej. For astronauter er faktisk vores kontrolgruppe, fordi de normalt er raske og ikke oplever nogen symptomer. Den viden, vi får fra astronauterne, kan udnyttes på Jorden, så det ikke kun er de få hundrede astronauter, men den samlede verdensbefolkning, der kan få gavn af arbejdet,« tilføjer hun.

Læs mere: Børn får mere hovedpine, når skolen starter

Hovedparten af projektet udføres i samarbejde med det amerikanske rumfartsagentur Nasa, dels ved University of California, dels ved Johnson Space Center i Houston. Til gengæld skal de kliniske forsøg afvikles på Rigshospitalet i Danmark.

»Rumforskningen er bedst, når man udfører den som samarbejde. Mange af mine samarbejdspartnere har jeg arbejdet sammen med gennem flere år,« fortæller Lonnie G. Petersen.

»Jeg har blandt andet arbejdet en del i Texas, hvor jeg blev inviteret ind i en gruppe under Nasa, da de skulle starte et projekt med måling af hjernens tryk hos mennesker under kortvarig vægtløshed. Og det er inden for samme område, det nye projekt befinder sig.«

Læs mere om, hvordan projektet også skal trække på russiske kosmonauters teknik, på Videnskab.dk.

Videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.