Arkæologer har formentlig fundet hobbittens forfader

På øen Flores i Indonesien har forskere fundet en potentiel forfader til det nok vigtigste fund af en menneskeart i årtier: Homo floresiensis, også kendt som hobbitten.

Artiklens øverste billede
Rekonstruktion af hobbitten (Homo floresiensis) fra Atelier Elisabeth Daynes. Foto: Kinez Riza/AP

Sammen med primitive stenredskaber har arkæologer udgravet en håndfuld tænder, en kæbe og en stump af et kranium dateret til for cirka 700.000 år siden ved Mata Menge på øen Flores i Indonesien.

Fundene afslører en sandsynlig forfader til et af de vigtigste fund af en menneskeart, ’hobbitten’ (Homo floresiensis), som væltede billedet af vores udviklingshistorie, da den blev fundet i Liang Bua-hulen i 2004.

Fundene etablerer de små menneskevæsner som en art, der levede flere hundredtusinder år før moderne mennesker, og det afslutter en af årtiets største, videnskabelige kontroverser, hvor kritikere utrætteligt har forsøgt at bortforklare hobbitten som et sygt individ af et moderne menneske.

»Det er fantastisk. Vi har siddet fast i en sump i mere end 10 år, i forhold til hvad den her hobbit repræsenterer, og nu gør vi endelig videnskabeligt fremskridt‚« siger professor Michael Storey ved Quadlab på Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet, som har medvirket til at datere fundene.

Læs mere: 'Hobitter' var rent faktisk en selvstændig menneskeart

Hobitten var ikke et moderne menneske

Michael Storey peger også på, at en ny datering for et par måneder siden viste, at hobbitten var ældre end antaget - 50-60.000 år - og derfor dårligt kunne være et moderne menneske.

»Dengang sagde én, at det var sidste søm i kisten på idéen om et sygt individ, og nu er den idé i hvert fald både begravet og kremeret,« siger Storey.

Læs mere: Måske var 'hobitten' et deformt menneske

Det samme mener direktør for Statens Naturhistoriske Museum, professor Peter C. Kjærgaard, som ikke selv har deltaget i studiet.

»Vi kommer til at se tilbage på de sidste 10 års ophedede diskussioner om Homo floresiensis som krusninger i vandet,« siger Kjærgaard.

Hobitten er en skrumpet version af Homo erectus

Fundene peger på, at hobbitten højst sandsynligt er en skrumpet version af den høje mennesketype Homo erectus, som brød ud fra Afrika for næsten to millioner år siden.

»Dette studie etablerer meget overbevisende trækkene af den store familiehistorie på Flores. Det virkelig spændende er, at vi nu har fået så godt som slået endeligt fast, at Homo erectus er stamart til floresiensis,« siger Peter Kjærgaard.

Fundet er netop offentliggjort i to artikler i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Læs mere: Helt ny menneskeforfader fundet i Sydafrika

Hobbit-fundet var en sensation

Da Homo floresiensis blev offentliggjort i 2004, rystede det palæoantropologer verden over, fordi alle troede, at man havde nogenlunde styr på menneskets udviklingshistorie og i hvert fald kendte de forskellige arter.

Men her stod man med noget, ingen havde forudset:

Et lille en meter højt menneske med en hjerne blot en anelse større end chimpansers, som levede næsten op i vores tid.

Sidst, noget lignende havde gået omkring, var i Afrika ved begyndelsen af menneskeslægtens historie for 2,5-3 millioner år siden.

Der er stadig mange spørgsmål om hobbitterne, men de to vigtigste er, hvor de kommer fra, og hvordan de er blevet så små.

Og det kaster de nye fund lys på.

Læs mere om to teorier om hobittens oprindelse på Videnskab.dk.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.