Ulve og mennesker gik pote i hånd flere gange

Forskere har kortlagt det første genom fra en fortidshund, der levede i Irland for næsten 5.000 år siden.

Sammen med arkæologiske fund og dna  fra hundredvis af nulevende hunde og ulve ser det ud til, at ulven blev menneskets bedste ven mindst to gange i historien. Det skriver Videnskab.dk.

Stik imod hidtidige teorier om en enkeltstående, enestående begivenhed vidner fundet om, at det på en måde har ligget i kortene, at ulve og mennesker blev bragt sammen.

»Det ser ud til, at mennesker uafhængigt når til den samme konklusion i hver sin del af verden, og det kan også være sket endnu flere steder,« siger førsteforfatter Laurent Frantz ved Oxford University i England.

Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science.

Domesticeringen af ulven er skelsættende

Domesticeringen af ulven er skelsættende, både fordi det får stor indflydelse på menneskets historie, og fordi ulvehunden er det første af alle tamdyr.

Men til forskel fra andre husdyr skete domesticeringen af ulven, inden vores forfædre blev fastboende agerbrugere, men mens de levede som jægere og samlere for mindst 15.000 år siden.

Læs mere: Da ulven blev menneskets bedste ven

De første ulvehunde har været uvurderlige partnere, som med overlegne sanser gjorde jagt mere effektiv og hjalp med at beskytte lejren. Omvendt har ulvehundene også nydt godt af beskyttelse og en stabil fødekilde.

Hunden har en særlig plads i vores hjem

På det overordnede plan indfører ulvehunden også et helt nyt koncept om, at mennesker og dyr kan leve i tæt makkerskab, hvilket kan have banet vejen for at domesticere de senere husdyr som grise, får og kvæg. 

Læs mere: Ulven blev til hund langt tidligere, end vi troede

Stadig i dag har hunden en helt særlig plads i vores hjem, og selv om jagt ikke fylder det store længere, udfører hunden stadig vigtige funktioner som for eksempel vagthunde, politihunde og førerhunde.

Det er derfor ikke så underligt, at spørgsmålet om hundens oprindelse længe har interesseret os.

Skete første ulve-domesticering i Europa eller i Asien?

Historisk har der været mange forslag på banen om hundens historie, for eksempel at hundene er opstået fra sjakaler, men bl.a. ud fra dna-analyser ved vi i dag, at ulven er hundens nærmeste slægtning.

De genetiske undersøgelser er dog vanskeliggjort af flere ting, herunder at ulve i dag ikke er direkte efterkommere af de ulvehunde, som blev domesticerede, men også at vores forfædre ikke var fastboende. Arkæologisk er historien derfor slet ikke så velbeskrevet som for de andre husdyr.

Læs mere: Blodig alliance: Ulvehunde og mennesker udryddede neandertalerne

I årtier har forskerne diskuteret præcis, hvor, hvornår og hvor mange gange domesticeringen skete, og groft sagt har forskerne været splittede mellem en oprindelse i Europa eller Asien.

Men nu har de fået et nyt redskab i værktøjskassen: Fossilt dna.

Ulve-dna har sat forskerne på sporet

Med dna fra oldgamle knogler er der åbnet for en tidsmaskine, så forskerne kan rejse tilbage til fortiden og direkte spørge de oprindelige hunde, hvem de var, og hvem de er beslægtede med, i stedet for at skulle uddrage konklusioner fra gener i nutidens hunde og ulve.

Og det er her, forskerne nu har fået det overraskende svar, at det ikke er den ene eller den videnskabelige lejr, som har ret, men dem begge.

»Vi forener de tidligere hypoteser og viser, at begge påstande kan være rigtige - de har bare set på forskellige kilder af data,« siger Laurent Frantz.

Hund fra Newgrange i Irland skiller sig ud

Sammen med et stort internationalt forskerhold har Laurent Frantz længe jagtet knogler af fortidshunde og indsamlet over tusind knogler fra hele verden, som de har screenet for dna.

Blandt alle disse skiller én hund fra Irland sig ud. Det er en 4.800 år gammel hund fundet ved et af verdens mest berømte forhistoriske minder - Newgrange-gravhøjen i Irland.

»I Newgrange-hundens knogle finder vi det bedste fossile dna, vi nogensinde er stødt på,« siger ekspert i fossil-dna, professor Dan Bradley ved Trinity College i Dublin, Irland.

»Vi får samme høje kvalitet, som hvis vi havde kortlagt en hund i dag,« fortsætter han.

Tegner hundeslægtskabstræ med dna fra sten-knogle

Nøglen til den usædvanligt høje kvalitet er en knogle kaldet ’sten-knoglen’, som sidder lige bag øret. Det er den hårdeste knogle hos pattedyr - hårdere end tænder - og her er dna’et beskyttet mod mikroorganismer, så forskerne finder næsten helt rent fossilt dna.

Sammen med mindre rent fossil dna fra 59 andre hunde, som levede for 3.000-14.000 år siden, 80 genomer fra nulevende hunde og yderligere genom-data fra 605 hunde af 48 forskellige racer, kan forskerne tegne det hidtil mest udførlige hundeslægtskabstræ.

Her ser de et dybt split i træet midt mellem hunde fra Europa (som Newgrange-hunden og labrador) og hunde fra Asien (som chow chow og vildhunde i Vietnam).

Læs mere om, hvordan det kan have været uundgåeligt, at mennesker og ulve kom til at leve tæt sammen, på Videnskab.dk.