Øv! Verdens vildeste dyr er slet ikke så vildt

Det mikroskopiske bjørnedyr er kendt som en af verdens mest hårdføre overlevere. I 2015 kunne det så tilføje endnu en sensation til cv’et. Men den holder ikke alligevel, viser et nyt studie.

Artiklens øverste billede
Det er stadig et mysterium, hvor det mikroskopiske bjørnedyr henter sine superkræfter fra. Foto: Wikimedia Commons

I efteråret 2015 kunne verdens mest sejlivede dyr, det mikroskopiske bjørnedyr, fejre en sensation. Det skriver Videnskab.dk.

Ikke alene kan det ekstreme kræ overleve total udtørring, isnende kulde og kosmisk stråling. Et studie publiceret i tidsskriftet PNAS viste, at bjørnedyret havde hele 17 procent fremmed dna i sig, altså dna, som det har fået fra andre organismer uden at reproducere sig.

»Det fremstod som lidt af en sensation. De 17 procent var meget mere, end hvad der ellers er blevet rapporteret i nogle dyregrupper,« siger lektor på Biologisk Institut på Københavns Universitet Nadja Møbjerg til Videnskab.dk.

Men nu er sensationen afblæst.

Et nyt PNAS-studie viser, at bjørnedyrets dna formentlig ikke er så sensationelt alligevel. Faktisk stammer maksimalt 1-2 procent af bjørnedyrets dna fra andre organismer, konkluderer de britiske forskere bag det nye studie. Dermed er det igen et mysterium, hvor bjørnedyret henter sine superkræfter fra.

Læs også: Uimponeret professor: Selvfølgelig kan bjørnedyr overleve 31 år i en dybfryser

Prøven, som dannede grundlag for bjørnedyrets ekstreme dna, viste sig at være forurenet.

»Bjørnedyrene er helt sikkert super interessante, og de kan en masse i forhold til de ekstreme miljøer, som de lever i - men de kan det ikke, fordi de har en masse bakteriegener i deres genom. Det er nogle andre ting, som gør sig gældende. Nogle ting, som de har udviklet gennem mange millioner år,« siger Nadja Møbjerg, som selv forsker i bjørnedyrets ekstreme overlevelsesmekanismer, til Videnskab.dk.

Det er dog svært at undgå forurening af prøverne, primært fordi bjørnedyrene er så små. Derfor skal der en meget lille mængde andre organismer til, før de udgør en stor del af dna-materialet. Det er især en risiko, hvis man tager dna ud af en hel gruppe bjørnedyr på én gang, fortæller bjørnedyrsforsker Dennis Krog Persson efter at have læst det nye studie.

Læs også: Forskere presser verdens mest sejlivede dyr til det yderste

»Når jeg arbejder med bjørnedyr, gør jeg det med et bjørnedyr ad gangen. I de her studier har de taget dna ud fra en masse dyr på én gang. Der er bakterier både i tarmen på bjørnedyrene, men også på deres overflade, og jo flere bjørnedyr, du har med, des flere bakterier vil der også være,« siger Dennis Krog Persson, som er postdoc på Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, og i øjeblikket arbejder ved Department of Organismic and Evolutionary Biology på Harvard University.

»De har nok været lidt hurtige til at komme med nogle konklusioner, fordi de gerne vil ud med det her genom,« siger Dennis Krog Persson.

Læs hele artiklen og se en video med bjørnedyret på Videnskab.dk.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.