Arktiske planter modvirker global opvarmning
Den globale opvarmning får de arktiske planter til at udlede gasser, der kan køle Jorden ned. Vi skal dog ikke forvente, at processen kan overhale den globale opvarmning.
I takt med at vores planet bliver stadigt varmere, forventer forskerne at se store miljømæssige forandringer i Arktis.
Ikke alle af disse forandringer er negative, for visse af dem kan faktisk måske mindske den globale opvarmning.
Forskerne har nemlig opdaget, at den globale opvarmning får arktiske planter til at frigive såkaldte biogene flygtige organiske forbindelser (såkaldte BVOC), som kan være med at til at skabe skydække og regn, der nedkøler Jorden.
Læs også: Klimaforandringerne får fugle til at flytte mod nord
»Det arktiske klima undergår den hurtigste og mest udtalte opvarmning, og den store stigning i BVOC-gasser, som vi har observeret her, kan mindske temperaturstigningen i Arktis en lille smule - hvis frigivelsen fortsætter med at stige fremover,« forklarer Riikka Rinnan, der er medforfatter til undersøgelsen og lektor ved Københavns Universitet, Biologisk Institut og Center for Permafrost.
Rinnan tilføjer: »Men det kommer ikke til at modvirke den globale opvarmning.«
De nye resultater udfordrer antagelsen om, at den arktiske tundra ikke er den store BVOC-kilde. Tundraen blev anset for at være for kold med for lidt planteliv og en for kort vækstsæson, fortæller Rinnan.
Men temperaturerne i Arktis er steget langt hurtigere end det globale gennemsnit, så Rinnan og hendes team ville gerne se, hvilken effekt disse miljømæssige forandringer i fremtiden kan have på mængden af BVOC-gas frigivet af den arktiske tundra.
Læs også: Astronomer finder mystisk varmt område på super-Jord
Forskerne eksperimenterede med små jordlodder og planter i det sydvestlige Grønland. For at skabe kontrollerbare betingelser var de dækket af små, åbne drivhuse.
- Et jordlod blev opvarmet med tre grader celcius; et konservativt estimat af den forventede globale opvarmning ved udgangen af dette århundrede.
- Et andet jordlod blev holdt i skygge for at imitere det øgede skydække, som man forventer med klimaforandringerne.
Rinnan og hendes team målte herefter mængden af BVOC-gasser, der blev frigivet fra hvert jordlod og hver enkelt planteart, og sammenlignede resultaterne med kontrol-jordlodderne, som ikke blev opvarmet.
Overraskende nok frigav de opvarmede jordlodder 260 pct. mere BVOC-gasser end kontroljordlodderne.
»Det er ikke den store overraskelse, at temperaturen øger udslippet af BVOC. Men hvad der virkelig er slående her, er den ekstreme temperaturfølsomhed. Den er meget større end ved alle andre biologiske processer,« siger Rinnan.
Det nye studie er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Geoscience.
Læs også: Klimamodeller undervurderer kraftig afsmeltning på Grønlands indlandsis
Lektor Thomas Friborg fra Københavns Universitet var ikke selv involveret i den nye undersøgelse, men er imponeret over resultaterne.
»Det mest interessante her er en meget kraftig temperatur-respons i disse højarktiske omgivelser. Det er ikke blevet vist i dette omfang før,« forklarer Friborg og tilføjer:
»Selvom den faktiske emissionsmængde er relativt lav sammenlignet med en tropeskov, er reaktionen på temperaturen stadig meget kraftig.«
Det er svært at sige præcist, hvor meget BVOC-gasserne rent faktisk kan afkøle det arktiske klima eller endda det globale klima. Det kan du læse mere om i artiklen på Videnskab.dk.