Forskere overdriver deres resultater

Flere undersøgelser viser, at forskere i stigende grad oversælger og udøver spin, når de offentliggør deres resultater. En årsag kan være øget kamp om forskningsmidler.

Formidlingen af forskningsresultater er blevet så skarpvinklet, at forskere advarer om, at der sker en misinformation og vildledning i offentligheden.

En af årsagerne kan være, at der foregår en benhård kamp om opmærksomheden, fordi positiv omtale har indflydelse på adgang til forskningsmidler.

Advarslen underbygges af flere undersøgelser af videnskabsformidling samt en stribe eksempler på formidling af forskningsresultater, der efterfølgende har ført til massiv kritik i medierne. F.eks. udnævnelsen af verdens mest sjældne hval, som ingen dog kender antallet af. Og fundet af en mytisk jungleby, der slet ikke eksisterer.

»Forskningskommunikation er blevet enormt professionaliseret, og derfor kan man sagtens finde eksempler på forskere, der overskrider grænsen, laver decideret spin og sælger resultater i offentligheden, der er usande,« siger Maja Horst, medieprofessor, Københavns Universitet.

»Fantastisk og excellent«

Et studie publiceret i tidsskriftet BMC Medical Research Methodology fra 2015 viser, at 107 af 128 undersøgte videnskabelige abstracts indeholdt eksempler på videnskabeligt spin. En anden undersøgelse publiceret i British Medical Journal viser, at anvendelsen af ord som ”spektakulært”, ”fantastisk” og ”excellent” er nidoblet fra 1974 til 2014 i de videnskabelige abstracts.

»Det kan være et udtryk for, at vi har presset konkurrencen for meget i forhold til den basisfinansiering, der gives til bl.a. universiteterne. Der er mange spillere på banen, der presser forskere til at fortolke deres resultater mere, end hvad godt er,« siger Thomas Sinkjær, professor og forskningsdirektør i Villum Fonden.

Professor Peter Teglberg Madsen, Aarhus Universitet, mener, at spin ofte er et resultat af entusiastiske forskere, hvis udtalelser opfanges af journalister, der er ude efter en skarp nyhedsvinkel. Dog oplever han i Danmark også et stigende pres fra universitetsledelser, forskningsråd og politikere, der ønsker forskerne ud af elfenbenstårnet.

»Universiteterne holder medietræningskurser, hvor der kommer journalister og hjælper forskere med at sælge resultater. De kurser tager ofte afsæt i, at vi for guds skyld ikke må komplicere ting. Så hellere sige det, der er lidt forkert, men som alle forstår, og så er vi på vej ned ad en sliske,« siger han.

Formanden for Danske Universiteters rektorkollegie, rektor Anders Overgaard Bjarklev, DTU, mener, at der ikke er et generelt problem:

»Jeg tror ikke, at der er mange forskere, der med fuldt overlæg oversælger deres forskning. Det vil være at spille hasard med karrieren.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.