Tastefejl ændrer konklusionen i banebrydende studie om menneskets historie
Forskere annoncerer, at deres konklusioner i et skelsættende studie af det første fossile genom fra Afrika var forkert. Årsagen til miseren var en simpel tastefejl.
Da det i oktober 2015 lykkedes forskere at kortlægge det første fossile genom fra Afrika nogensinde af skelettet fra en mand begravet i Etiopien for 4.500 år siden, ville begejstringen ingen ende tage, skriver Videnskab.dk.
Det at få fossilt dna fra Afrika var nemlig lidt den hellige gral, sagde lektor Thomas Mailund ved Aarhus Universitet dengang til Videnskab.dk om forskningen, han ikke selv tog del i.
Genomet løftede sløret for hidtil ukendte begivenheder i vores afrikanske historie og afslørede en kæmpe forhistorisk folkevandring af mellemøstlige agerbrugere, der for 3.000 år siden spredtes ned gennem hele Afrika, som de havde gjort op gennem Europa 5.000 år tidligere.
Forskerne foreslog, at indvandringsbølgen var meget større end tidligere antaget og havde spredt sig over hele kontinentet.
Læs mere: 1.000 Genomes Project: Menneskets globale genetiske variation kortlagt
Ifølge Videnskab.dk kaldte genetikeren bag studiet, dr. Andrea Manica ved Cambridge University i England, selv fundet for »mind-blowing«.
To måneder senere er begejstringen forstummet. For dr. Manica og kolleger har netop annonceret en stor fejl, som med et enkelt tryk på tastaturet fjerner de mest opsigtsvækkende konklusioner ved studiet.
Det fik Manica og kolleger til at endevende deres analyse forfra, og her opdagede de, at der var sket en forfærdelig fejl. En eller anden havde simpelthen glemt noget så banalt som at trykke på en tast.
Læs mere: Hvorfor forsvandt neandertalerne?
Når et genom bliver kortlagt fra fossilt dna, skal det rekonstrueres fra millioner af bittesmå fragmenter, der alle skal pusles på deres rette plads. I praksis benytter man sig af det allerede kendte menneskelige genom som en skabelon, hvor computere så pusler hver eneste lille kortlagte stump dna op imod.
Der er tale om enorme datamængder, som kun computere kan håndtere, dvs., at man er helt afhængig af software, og det er sagens kerne.
For det gamle afrikanske genom blev puslet sammen i et format, der var lidt anderledes end de genomer, det skulle sammenlignes med. I praksis betyder det blot, at man skal huske at køre et lille stykke software, et script, først. Det gjorde Pontus Skoglund og David Reich, eksperter ved Harvard Medical School, USA, men det var smuttet for Manica og kolleger.
Læs mere: Forsker kortlægger sin ufødte søns genom
I praksis betød den banale lille fejl, at det 4.500 år gamle etiopiske genom kunstigt kom til at mangle nogle euro-asiatiske elementer. Derfor så den gamle mand ud til at være fjernere beslægtet med nulevende europæere og asiater, end han faktisk var.
Da fejlen blev rettet, stod det så også klart, at nulevende vest- og sydafrikanere alligevel ikke er målbart mere euroasiatiske end den gamle etiopier.
Læs hele artiklen hos Videnskab.dk