Dansk forsker kan have afsløret modermælkens hemmelighed

Børn, der bliver ammet, får flere typer af genetiske komponenter via modermælken, end man tidligere har troet. Det viser dansk ph.d.-afhandling.

Artiklens øverste billede
Modermælk rummer pakker med genetiske koder, der sandsynligvis er i stand til at påvirke et spædbarns udvikling, viser ny dansk ph.d.-afhandling.

Man har længe vidst, at børn, der får modermælk i deres første leveår, har mindre risiko for at udvikle allergier og blive syge generelt - og muligvis får de også højere IQ.

Forklaringen findes måske i nogle genetiske komponenter i modermælken kaldet ekstracellulære vesikler, viser ny ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet. Det skriver Videnskab.dk.

Læs også: Babyer har bevidsthed som voksne

Der findes flere typer og størrelser af vesikler, end man tidligere har kendt til, og som potentielt kan påvirke barnets celler på forskellig vis, siger ph.d. Kristine Blans.

»Det kan være med til at forklare, hvorfor modermælk ser ud til at have en bred indflydelse på både barnets helbred og udvikling, og hvorfor modermælkserstatning ikke har samme virkning. Den rummer nemlig ikke vesikler,« siger Kristine Blans, ph.d. på Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet. Hun står bag ph.d.-afhandlingen, der lige er blevet evalueret og godkendt.

Vesiklerne findes også i komælk, og de kan muligvis også påvirke vores kroppe, men det kræver yderligere undersøgelser, konkluderer Kristine Blans i afhandlingen.

Læs også: Strenge forældre får umulige børn

Det er overordentligt spændende, det her, konstaterer seniorforsker Malene Møller Jørgensen, som selv forsker i vesikler, der findes i blod og urin.

»Kristine er en af de første i Danmark, der har kigget på vesikler i modermælk og komælk, og til min viden, er hun den første overhovedet til at analysere på diversiteten af molekylært indhold og fysiske egenskaber ved vesikler. Analyserne peger på, at vesiklerne bærer genetiske koder, der muligvis kan påvirke barnets celler på forskelligartet vis,« siger Malene Møller Jørgensen, seniorforsker på Klinisk Immunologi ved Aalborg Universitetshospital. Hun var censor og med til at evaluere afhandlingen.

Læs også: Kan modermælk bruges som kosttilskud - til voksne?

I undersøgelserne brugte Kristine Blans frisk modermælk fra fem donorkvinder og frisk komælk, der endnu ikke var pasteuriseret. For at adskille og isolere vesiklerne fra mælkens øvrige komponenter udviklede Kristine Blans en ny metode.

Hvis det viser sig, at vesiklerne i modermælk påvirker barnet positivt, skal vi overveje at tilsætte dem i modermælkserstatning også, siger Malene Møller Jørgensen.

»Vi tilsætter jo mange forskellige næringsstoffer til modermælkserstatning, og hvis barnet har behov for at få tilført bestemte vesikler, burde vi overveje at tilsætte dem også. Men først skal der laves mere forskning, blandt andet undersøgelser af mælk fra flere kvindelige donorer,« siger Malene Møller Jørgensen.

Læs også: Hvad har du lavet i dag, skat? Derfor svarer dit barn »ikke noget«

Derudover bliver det også interessant at undersøge, om komælk og andre mejeriprodukter, vi kan købe i supermarkedet, stadig indeholder fungerende vesikler, konstaterer Kristine Blans.

Læs hele artiklen på Videnskab.dk

»Der er en lighed mellem vesiklerne i komælk og i modermælk, så det kan ikke udelukkes, at mælk fra køer også påvirker os mennesker på en eller anden måde. Det vil jeg meget gerne undersøge,« slutter Kristine Blans.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.