Utrolig teknik muliggør 3D-print af menneskeorganer

Hvis du i fremtiden skal bruge et nyt hjerte, kommer det måske fra et laboratorium i stedet for et andet menneske. En ny teknik gør det for første gang muligt at 3D-printe bløde strukturer.

Artiklens øverste billede
Amerikanske forskere har udviklet en ny teknik til at 3D-printe 'bløde' strukturer, der måske snart kan bruges til at dyrke nye hjerter og arterier.

Flere hundrede danskere står i øjeblikket på donorlisten for at modtage et nyt organ.

Men måske kan vi en dag glemme alt om ventelister og i stedet fremstille for eksempel et nyt hjerte i et laboratorium.

Forskere fra Carnegie Mellon University har nu udviklet en ny teknik til at 3D-printe 'bløde' strukturer, der måske snart kan bruges til at dyrke nye hjerter og arterier.

Det skriver Videnskab.dk, hvor du i en video får en præsentation af den unikke teknik.

»Vi kan tage materialer, såsom kollagen, fibrin og alginat, der er de typer af materialer, som kroppen bruger til at bygge sig selv, og 3D-printe dem,« fortæller lektor Adam Feinberg fra Carnegie Mellon University, der har ledet det nye studie.

»Nu kan vi lave vævsopbyggende stilladser ved hjælp af disse materialer i utrolig komplekse strukturer, der minder mere om dem i rigtige væv og organer i kroppen,« fortsætter Adam Feinberg.

Læs også: Vilde 3D-print: Kropsdele, kampfly og Kong Richard den 3.

Den nye teknik er banebrydende, da den giver forskerne mulighed for at bruge bløde materialer til deres 3D-print.

Konventionelle 3D-printere har svært ved at printe bløde materialer, da den bløde struktur også gør materialerne svagere og giver dem større risiko for at kollapse.

»Metaller, keramik og stive polymerer er blevet 3D-printet i mange, mange år, men bløde materialer, dem, der kan blive deforme under deres egen vægt, har været en større udfordring at give understøttelse under print-processen,« fortæller Adam Feinberg.

For at give de bløde materialer den understøttelse, de skal bruge, har forskerne udviklet en ufarlig 'støttegele', der ligger uden om det, der skal 3D-printes, og som smelter væk af sig selv, når det bliver udsat for temperaturer højere end kropstemperatur.

Læs også: Verdens første transplantation af stamcelle-organ

»Essentielt set printer vi én gele inde i en anden gele, hvilket giver os mulighed for præcist at placere det bløde materiale, imens det bliver printet, lag for lag,« siger Adam Feinberg.

Der er endnu et stykke vej til 3D-printede organer, understreger forskerne, men deres næste mål er allerede nu at inkorporere levende hjerteceller i 3D-strukturerne. Dermed kan de 3D-printede materialer fungere som et stillads, hvori cellerne kan gro og forhåbentlig vokse til for eksempel en funktionsdygtig hjertemuskel.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.