Forsker: Alder for HPV-vaccine bør nedsættes til ni år

Hvis man begynder at vaccinere piger mod livmoderhalskræft, når de er ni år i stedet for 12, kan man måske reducere antallet af indberetninger om bivirkninger, vurderer forskere. Måske kan man tilmed nøjes med at give ét stik i stedet for to.

Artiklens øverste billede
Selv om man måske kan reducere antallet af indberettede bivirkninger ved at vaccinere piger, når de er ni år i stedet for 12, har Sundhedsstyrelsen ikke planer om at ændre vaccinationsalderen.

I USA får piger tilbudt en vaccine mod den seksuelt overførte virus HPV, allerede når de er ni år. I Danmark bliver vaccinen først givet til piger, der er fyldt 12 år.

Ifølge professor Jan Blaakær kan man med fordel indføre den amerikanske model i Danmark – altså begynde at vaccinere pigerne, når de er ni år.

På den måde vil man kunne undgå, at pigerne oplever bivirkninger ved vaccinen, tror han: 

»Når man er 12-14 år, er man i puberteten, og så sker der en masse ting i kroppen både fysisk og psykisk,« siger Jan Blaakær, der er klinisk professor på Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin – gynækologisk/obstetrisk afdeling og har forsket i HPV-vaccinen.

»Når piger i den alder bliver vaccineret mod HPV, kan de komme til at tro, at nogle af de forandringer, der sker med deres kroppe, skyldes, at de har fået en vaccine - især fordi der bliver skrevet så meget negativt om vaccinen på de sociale medier. I USA, hvor de fleste piger bliver vaccineret, når de er ni år, har man slet ikke haft det samme antal indberetninger af bivirkninger som i Danmark,« fortsætter han.

Læs mere: Derfor har forskerne svært ved at udrede bivirkninger ved HPV-vaccine

Jesper Mehlsen, der er overlæge og leder af Synkopecentret på Frederiksberg, hvor mange af de syge HPV-vaccinerede piger bliver henvist til, er enig.

Han mener også, at man med fordel kan vaccinere pigerne, når de er ni år i stedet for 12, dog af en lidt anden årsag end Jan Blaakær:

»De unge piger, der oplever at have bivirkninger efter HPV-vaccinen, er ofte meget veltrænede og dyrker sport på topniveau. Der kan være en sammenhæng mellem deres hårde træning og bivirkninger ved vaccinen, for vi ved, at immunforsvaret reagerer anderledes på en vaccine, hvis man træner meget. Når man er ni år, dyrker man sjældent sport på et højt niveau. Derfor kunne det være mere hensigtsmæssigt at vaccinere børn på den alder,« siger Jesper Mehlsen.

Læs mere: Dansk forskning afslører vaccine-bivirkninger

En anden god grund til at give pigerne deres stik, når de er ni år, er, at piger på den alder endnu ikke danner hormoner, som kan komme i karambolage med vaccinen.

Når man får en vaccine, sker der noget i kroppen, som forskerne kalder autoimmunitet. Det er en tilstand, der opstår, når organismen producerer de antistoffer, som skal bekæmpe en virus, for eksempel HPV. Kvindelige kønshormoner kan påvirke autoimmuniteten:

»Vi ved, at der er et sammenspil mellem kvindelige kønshormoner og den autoimmunitet en vaccine forårsager. Når man er ni år, danner man endnu ikke de kønshormoner, som kan påvirke autoimmuniteten,« siger Jesper Mehlsen.

Selv om man måske kan reducere antallet af indberettede bivirkninger ved at vaccinere piger, når de er ni år i stedet for 12, har Sundhedsstyrelsen ikke planer om at ændre vaccinationsalderen.

Styrelsen holder sig til undersøgelser, som viser, at de fleste forældre helst vil vente med at give deres børn vaccinen, til børnene er fyldt 12 år.

Læs mere: Her er de mest sandsynlige forklaringer på HPV-vaccinens bivirkninger

»Før HPV-vaccinen blev introduceret i børnevaccinationsprogrammet, blev der lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre og unge. Formålet var at vurdere deres holdning og accept af HPV-vaccinen,« skriver Bolette Søborg, der er afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen i en mail til Videnskab.dk.

Sundhedsstyrelsen har også en anden grund til at tilbyde vaccinen til piger i 12 års-alderen: HPV-vaccinen er stadig relativ ny – den blev først introduceret i Danmark i 2006. Derfor ved man endnu ikke med sikkerhed, hvor lang tid den dækker, altså hvor lang tid, den beskytter mod livmoderhalskræft.

»For at sikre, at immuniteten dækker den livsperiode, hvor HPV-infektion er mest udbredt (de år, hvor man er seksuelt aktiv med skiftende partnere; red.) ønsker man ikke, at vaccinationstidspunktet ligger for tidligt,« skriver Bolette Søborg.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.