Viden

Hvilke opfindelser er udviklet som følge af rumteknologien?

Skum udviklet af Nasa til at støtte astronauterne under raketopsendelse er i efterhånden flere år blevet videreudviklet og anvendt i madrasser og hovedpuder. Foto: Carsten Andreasen

I disse dage er vi mange, der er meget optagede af rumfart, fordi vi har en landsmand ude i rummet. Teknologien bag hører vi også en smule om. Var det en idé for Viden at berette om, hvilke opfindelser der er udviklet som følge af rumfarten, og som vi i dag anser for naturlige i dagligdagen?

Venlig hilsen Niels Christian Dybkjær,

Aalborg Øst.

Viden har talt med astrofysiker Tina Ibsen på Tycho Brahe Planetarium, cand.scient i fysik og astronomi fra Københavns Universitet.

»Der er mange af de ting, vi bruger til dagligt, som er blevet opfundet, da man har ønsket at udforske rummet. Når man sender teknologi ud i rummet, skal den være mindre, lettere og mere holdbar end den, som vi normalt bruger her på Jorden, da der ikke er mulighed for at reparere den,« forklarer hun.

Flere dagligdags ting tager vi ofte for givet, og vi er måske helt uvidende om, at de oprindeligt er udviklet til brug i rummet. En af de ting, som Tina Ibsen personligt finder sjovest, er det trådløse værktøj udviklet af den amerikanske værktøjsproducent Black & Decker tilbage i 1961 til brug i Gemini-missionen i midten af 1960’erne. Nasa fik værktøjsfirmaet til at udvikle en slagnøgle med indbygget modstand. Således vil en astronaut i vægtløs tilstand kunne bruge værktøjet og skrue uden selv at blive drejet med. Efter succesfulde test af disse blev Black & Decker leverandør med flere specielt udviklede ruminstrumenter til de efterfølgende Apollo-missioner.

Håndstøvsugeren, igen først udviklet af Black & Decker, er endnu et biprodukt af Nasa’s samarbejde med værktøjsfirmaet. Til brug i Apollo-missionerne efterspurgte Nasa et optimalt håndholdt bor i stand til at udtage boreprøver fra under måneoverfladen. Her udviklede Black & Decker et computerprogram, der optimerede designet af borets motor, så strømforbruget blev mindst mulig. Dette dannede senere grundlaget for håndstøvsugerne.

Håndstøvsugeren er et biprodukt af rumfartsteknologien. Foto: Thomas Borberg

En anden dagligdags ting, der er udviklet i rummet, er Nasa’s meget populære ”Memory-Foam” eller ”Temper-Foam”. Dette skum findes ofte i madrasser eller hovedpuder og er en varmefølsom skum med høj viskositet og densitet, også kaldt viskoelastisk, der efter en trykpåvirkning langsomt vender tilbage til sin originale form. Tilbage i 1966 udviklede Nasa dette skum, der i 1970’erne blev anvendt til forbedring af sæderne i fly og som beskyttelse for piloter og passagerer i tilfælde af sammenstød eller hårde opbremsninger.

Et andet godt eksempel på produktoptimering er frysetørringsteknologien, som Nasa anvender til de lange Apollo-missioner. Gennem en dehydreringsproces, hvor maden fryses ned, sættes under højt tryk og opvarmes, vil vandet gå fra fast form til gas og efterlade maden i en stort set vandfri tilstand. Herved bevares 98 pct. af næringsstofferne af produktet med kun 20 pct. af den originale vægt tilbage. For astronauterne betød det længere holdbarhed, bedre menuer og mindre vægt og plads forbeholdt astronautmaden på turen ud i rummet. I dag ses frysetørringen anvendt i mange af vores fødevarer såsom instant coffee, frugtdrys, letvægts-vandremad m.m.

Andre teknologier først udviklet af Nasa og senere udviklet til kommercielle produkter er: det infrarøde øretermometer, usynlige tandbøjler, ridsefri belægning til briller og stødabsorberende materiale i sko.

Instant coffee er et produkt af frysetørring af fødevarer beregnet til rummissioner. Foto: AP

Nasa betragter deres teknologier som originale, udviklet for at imødekomme de teknologiske udfordringer i forbindelse med missioner. Disse teknologier har ikke haft nogen kommerciel oprindelse, pointerer Tina Ibsen:

»Jeg synes, at det er vigtigt at pointere, at det ikke er grunden til, at vi udforsker rummet. Vi ønsker at blive klogere på det Univers, som vi er en del af, og hvis det også resulterer i nyttig teknologi, er det bare en bonus.«

Flere af de hyppigst anvendte teknologier i rummet har dog ikke oprindelse fra rumfartsudviklingen. Et godt eksempel herpå er velcro, der i rumfarten i dag bl.a. bliver brugt til at holde astronauternes udstyr på plads i vægtløs tilstand. Idéen bag velcroen kom fra en schweizisk ingeniør, der i 1941 begyndte at udvikle materialet ud fra samme teknik som den klæbrige frugt burresnerre, der altid sad fast i pelsen på hans hund. Andre eksempler er teflon, stregkoden, MR-scanneren, kvartsuret, røgalarmen, gaffertape og mikrochippen.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Om temaet

Onsdag den 2. september 2015 blev den 38-årige Andreas Mogensen den første dansker i rummet, da han blev opsendt til Den Internationale Rumstation, ISS.

Om bord på rumstationen skal han på otte dage gennemføre omkring 20 forskellige forskningseksperimenter for danske og internationale forskere.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her