Kommer vi til at rejse over store afstande i rummet?

Jeg har altid interesseret mig for himmelrummet. Skabelsen af universet og de store afstande mellem stjerner, galakser osv. Mit spørgsmål er derfor: Er der virkelig en reel mulighed for, at mennesker kan forcere disse store afstande og nå et tænkt mål? Som jeg har opfattet det, bevæger alt sammen sig væk fra hinanden, og dermed også fra Jorden, med stor fart. Kan vi nogensinde indhente dette? Den højeste fart, jeg mener at kunne huske, at en satellit har forladt vores solsystem med, er ca. 100.000 km i timen. Det er jo sneglefart i rummet, eller ...? Den skulle nå et mål i stjernebilledet Tyren om ca. otte mio. år. Hvordan skal vi dog nogensinde overleve noget, der måske ligner en sådan rejse?

Med venlig hilsen Helge E. Jensen, Vejle

Viden har talt med forsker Carol Anne Oxborrow fra DTU Space.

»Det er rigtigt nok, at galakserne bevæger sig fra hinanden, men denne effekt, den kosmiske udvidelse, kan kun mærkes mellem de forskellige galaksehobe.

Når det tager selve lyset 100.000 år at rejse fra den ene side af en galakse som Mælkevejen til den anden, er det ikke kosmisk udvidelse, som bremser menneskene i deres undersøgelse af universet. Vores største forhindring er simpelthen de enorme afstande, selv mellem nabostjerner.

Stjernen tættest på Solen hedder Proxima Centauri og ligger 4,2 lysår væk. Det vil sige, at selv lyset, der bevæger sig så hurtigt som overhovedet muligt gennem rummet, tager det 4,2 lysår at rejse fra Jorden til Proxima Centauri .

De store afstand betyder, at mennesker har meget svært ved at rejse til selv en nærliggende stjerne. For det første kan vi ikke bevæge os med lysets hastighed. Ikke engang med en tiendedel af lysets hastighed selv med de stærkeste raketter. Mennesker kræver luft, vand og mad og ikke mindst selskab, som er svært at skaffe ude i rummet. De har også en begrænset levetid. Og alt, der skal bruges til rumfartsmissioner, skal først opsendes fra Jorden ved at kæmpe sig væk fra Jordens tyngdekraft, og derfor er der en grænse for, hvor meget grej man kan bruge. Alt sammen er store forhindringer, bare hvis vi vil besøge Mars, vores naboplanet.

Derfor har film og bøger brugt en masse fantasifulde midler til at sende deres astronauter rundt i rummet, når historien kalder på en tur til et sort hul eller en neutronstjerne. Det er endnu ukendt, om disse midler findes eller kan bruges til rumfart. Ormehuller, som vist i filmen ”Interstellar”, kan beskrives matematisk vha. Einsteins relativitetsteori, men vi har aldrig set sådan noget ude i rummet, og selv om de eksisterer, er det tvivlsomt, at et menneske ville kunne overleve nærkontakt med hullet og dets ufattelig kraftige tyngdekraft, der river alt itu.

Med vores nuværende teknologier vil bare en bemandet mission til Mars være en kæmpe udfordring.«