Ny måling tager farten af geparden

Alverdens leksika-artikler om geparden skal skrives om.

Artiklens øverste billede
En kanin er ingen sag at fange for en gepard, selv om dens topfart er blevet nedjusteret.

Det er ikke sjovt at være en thomsongazelle med en gepard i hælene.

De store kattedyr er ifølge denstoredanske.dk verdens hurtigste landlevende pattedyr, så det gælder for gazellen om at skifte retning og slå krumspring så længe, at geparden mister pusten.

For den plettede kat kan ikke holde sin topfart særlig længe.

Geparden kan ifølge leksika på nettet nå en fart af omkring 110 kilometer i timen, men det kan den så bare ikke alligevel.

Det siger i hvert fald sir David Attenborough, den 88-årige britiske naturforsker og tv-mand, der i 60 år har lavet tv, specielt naturprogrammer.

Han er ifølge avisen The Telegraph på vej med en ny naturserie, og her har han målt, hvor hurtigt en gepard egentlig kan løbe.

Avisen skriver, at det hidtil er blevet sagt, at den kan løbe 70 miles i timen, og det er over 112,5 kilometer i timen. Men det er en gammel måling.

- Manden, der fremsatte denne påstand, brugte et cykelhjul, et stopur og en snor til at måle farten. Det var ikke så videnskabeligt, siger Attenborough ifølge avisen.

- Vi har fundet ud af, at den snarere løber 58 miles i timen, men den er fortsat det hurtigste dyr på Jorden, tilføjer han.

Det svarer til godt 93 kilometer i timen, og for en thomsongazelle er det udelukkende teoretisk viden, da det stadig ikke er sjovt at have en gepard efter sig.

Avisen Daily Mail skriver, at David Attenborugh har brugt noget mere moderne metoder end cykelhjul til at finde frem til hastigheden.

Han og hans folk har sat gps-apparater på et antal geparder, og de foretog 367 hastighedsmålinger af geparder, der var på jagt i fuld firspring.

Ingen af jagterne foregik med en hastighed højere end de 58 miles i timen.

Den gamle måling, som leksika baserer deres viden om hastigheden på, er fra 1957 og blev foretaget af en fotograf, der hed Kurt Severin, skriver Daily Mail.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.