Børn af ældre mødre arver oftere sygdomme

Børn af ældre mødre har større risiko for at lide af en lang række genetiske sygdomme.

Det viser et nyt internationalt studie med dansk deltagelse.

I studiet har forskerne fundet ud af, at jo ældre en kvinde er, når hun bliver gravid, des flere skadelige mutationer er der i dna'et i hendes æg.

Det betyder, at børnene fødes med større risiko for genetiske sygdomme som visse former for diabetes, blindhed, sklerose, hjertesygdomme, demens og forskellige former for nervesygdomme.

Læs også: Kan jeg påvirke, om jeg får en dreng eller en pige?

Opdagelsen åbner ifølge én af forskerne bag studiet op for bedre rådgivning til kvinder, som først sent i livet vælger at få børn.

»Inden for forskningen i det her område, er det en stor opdagelse. Det betyder på kort sigt, at vi bedre kan rådgive ældre potentielle mødre om risikoen for, at deres børn udvikler genetiske sygdomme. På den lange bane giver det os også en bedre forståelse af, hvorfor de her sygdomme opstår, så vi på sigt kan udvikle bedre medicin,« fortæller professor Rasmus Nielsen fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, og Berkeley, University of California, til Videnskab.dk.

Studiet er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS.

For at forstå det nye forskningsresultat er vi nødt til at træde ét, og måske endda to, skridt tilbage og forklare, hvad det hele egentlig drejer sig om.

Normalt, når vi snakker om genetiske sygdomme, snakker vi nemlig om genetiske sygdomme, der opstår på grund af skadelige mutationer i dna'et inde i kernen af kroppens forskellige celler.

Her kan skade på kerne-dna'et lede til arvelige sygdomme som cystisk fibrose, Huntingtons, seglcelle anæmi og forskellige former for kræft.

Cellekernen er dog ikke det eneste sted, hvor cellerne har dna.

Cellens kraftværker - omkring 200 mitokondrier i hver celle - har nemlig deres eget dna. Dette dna er ganske lille sammenlignet med dna'et i cellekernen, da det kun består af en dna-sekvens på omkring 15.000 genetiske byggesten, mens kerne-dna'et består af en sekvens på 3.000.000.000 (tre milliarder) genetiske byggesten.

Ikke desto mindre kan skadelige mutationer i mitokondriernes dna også lede til en lang række genetiske sygdomme, som bliver nedarvet fra mor til barn.

Læs også: Børn af gamle fædre risikerer kræft og dværgvækst

Når det gælder mitokondrierne, er det dog ikke tilstedeværelsen af en enkelt sygdomsfremkaldende mutation, der leder til sygdomme, men i stedet antallet af sygdomsfremkaldende mutationer i dna'et på tværs af alle cellens 200 mitokondrier.

I studiet har forskerne undersøgt, om moderens alder påvirker mængden af mutationer i hendes barns mitokondrielle dna.

Forskerne undersøgte de arvelige mutationer ved at gensekventere det mitokondrielle dna fra 39 mødre og sammenligne det med det mitokondrielle dna fra deres børn.

På den måde kunne forskerne se, hvor stor forskellen var på mødrenes mitokondrielle dna og børnenes mitokondrielle dna.

Ud fra forskellen i det mitokondrielle dna kunne forskerne regne ud, hvor mange mutationer der var opstået i dna’et i mitokondrierne inde i moderens ubefrugtede æg.

»Vores resultater viser, at jo ældre en kvinde er, des flere mutationer er der opstået i hendes æg, og derfor øges risikoen for, at hendes børn bliver født med forskellige genetiske sygdomme. Vores resultat er på den måde lidt overraskende, da forskere tidligere har troet, at mutationer i dna først og fremmest opstår under celledelinger, og en kvindes æg derfor ikke var udsat for så mange mutationer i det mitokondrielle dna, da ægcellerne ikke deler sig, før de bliver befrugtet. Men mutationerne opstår altså i ægget,« forklarer Rasmus Nielsen.

Læs meget mere om undersøgelsen i resten af artiklen på Videnskab.dk.