Sms er farligere end mobilsnak

Sms'er du under kørslen? Så lever du livet farligst, fastslår amerikanske forskere, som samtidig frikender brug af håndfrie mobiler.

Artiklens øverste billede
Der er ikke den store forskel på ulykkesrisikoen ved brug af håndholdt og håndfri mobil, viser amerikansk forskning. Det er det at lede efter telefonen, at finde et nummer og at kigge på telefonen, der skaber farlige situationer.

Bilister, der skriver og sender sms'er under kørslen, leder efter telefonnumre eller rager rundt i kabinen efter en ringende telefon, lever uden sammenligning livet farligst.

Det fastslår amerikanske forskere i en undersøgelse, der også generelt frikender håndfrie mobiltelefoner for at udgøre en trussel mod kørselssikkerheden.

Forskerholdet fra Virginia Tech Transportation Institute (VTTI) undersøgte i 2011 over en måned adfærden hos 204 amerikanske bilister, som fik monteret et kamera i kabinen.

Bilister blev overvåget

Kameraerne optog kontinuerligt bilisternes ansigter og vejen forude, mens andre sensorer opfangede bilens hastighed, acceleration, afstand til forankørende biler og andre relevante data.

Bilisterne gav samtidig forskerne adgang til deres mobiltelefoner, således at brugen af telefon, emails og sms'er kunne registreres med tidsangivelse.

Kombineret med optagelserne fra kameraerne var forskerholdet dermed i stand til at fastlægge, i hvilket omfang bilisterne gjorde brug af håndholdte mobiler, håndfrie mobiler og integrererede håndfrie mobiler under kørslen.

Distraktion endelig indfanget

Dermed blev VTTI-forskerne ikke alene i stand til også at kortlægge de handlinger, der følger med brugen af en mobil: At finde en ringende telefon, at finde et telefonnummer, at skrive en email eller sms, mens bilen kører.

Forskerne kunne også nøje fastlægge, om bilisten blev distraheret fra kørslen ud fra sine handlinger i kabinen, og i hvilket omfang det gik ud over opmærksomheden på trafikken, medtrafikanterne og vejen.

De opsigtsvækkende resultater fremgår af undersøgelsesrapporten "The Impact of Hand-Held and Hands-Free Cell Phone Use on Driving Performance and Safety Critical Event Risk", der blev offentliggjort i april 2013.

Hver fjerde samtale i bilen

Blandt andet viste det sig, at hele 28 procent af bilisternes mobiltelefon-samtaler foregik under kørslen, og at hver 10. sms eller email blev skrevet, mens bilisten kørte.

Forskerne kunne samtidig uddrage følgende overordnede konklusioner om bilister og mobiltelefoner:

  • At sende/læse sms'er, at søge på nettet på mobilen eller at ringe op med håndkraft tager generelt mest opmærksomhed fra bilisten.
  • At sende/læse sms'er øger risikoen for en ulykke eller en "nærved-ulykke" med to gange.
  • At skrive en sms fjerner bilistens øjne fra vejen og trafikken i gennemsnitligt 23 sekunder
  • At række ud efter en mobil, at finde et telefonnummer eller at ringe op med håndkraft øger risikoen for en ulykke med tre gange.
  • At tale i mobiltelefon - håndholdt eller håndfri - under kørslen øger ikke ulykkesrisikoen i sig selv, viser undersøgelsen. Det gør derimod de konkrete handlinger, der følger med samtalen (at finde telefonen, at se på telefonen og at trykke på telefonen). Sammenlagt gør dette brugen af mobiltelefon under kørslen farligere.
  • At også brugen af håndfrie mobiler og mobiler integreret i bilens elektroniske system er forbundet med risiko, fordi der er knyttet praktiske handlinger til dem. Det kan være tilslutning af Bluetooth-forbindelse, opkobling af mobilen til bilens elektroniske system, eller manuelt opkald, hvis automatisk stemmeopkald ikke fungerer.

Undersøgelsens hovedresultater

Handling

Indeks

Generel brug af mobiltelefon (inkl. praktiske handlinger) 1,32
Praktiske handlinger (række ud, lede efter eller røre ved telefonen, ringe op eller sende beskeder) 2,93

At skrive beskeder og emails

2,12

Tale/lytte i mobiltelefon (generelt)

0,84

Tale/lytte i håndholdt mobiltelefon

0,84

Tale/lytte i håndfri mobiltelefon (f.eks. Bluetooth-øretelefon)

1,19

Tale/lytte i håndfri mobiltelefon integrereret i bilens navigationssystem

0,61
Generel brug af håndholdt mobil 1,73
Generel brug af håndfri mobil 1,06
Generel brug af integreret håndfri mobil 0,57

Kilde: Virginia Tech Transportation Institute (VTTI)

Distraktion under kørslen er et stort emne i USA, hvor 3.328 bilister i 2012 mistede livet i trafikulykker, fordi de var blevet distraheret under kørslen.

Distraktion bag hvert tredje uheld

Den nationale trafiksikkerhedsorganisation (NHTSA) kører nærmest permanent kampagne mod de dårlige vaner, som amerikanske bilister er udstyret med. På kampagnesiden kan man læse sig til, at omkring 421.000 bilister eller passagerer i 2012 blev kvæstet i ulykker, hvor en distraheret bilist tabte opmærksomheden i nogle fatale sekunder.

I Danmark er distræte bilisters adfærd blevet kortlagt senest i 2010, da DTU Transport og Trygfonden udkom med rapporten "Distraktion i forbindelse med bilkørsel".

Her blev det fastslået, at distraktion er en væsentlig risikofaktor i trafikken, og at distraktion under kørslen er en afgørende faktor i ca. 30 procent af alle færdselsuheld.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.