Danske forskere identificerer nøglen til dødelig malaria

Det er lykkedes danske forskere at kaste lys over, hvad der nok kan betegnes som et af verdens bedste forsvindingsnumre: Nemlig hvordan malariaparasitter bærer sig ad med at undvige kroppens immunforsvar og ophobe sig i hjernen.

Artiklens øverste billede
Malariaparasitter kommer ind i blodet via myggestik, og her trænger de ind i vores røde blodlegemer, som de straks forsyner med små kroge på overfladen.

Malaria er en ualmindelig kompliceret sygdom, og derfor har forskere verden over i årevis forgæves ledt efter årsagen til, at nogle infektioner med malaria udvikler sig katastrofalt, mens andre er forholdsvis ufarlige.

Men nu har forskere fra Center for Medicinsk Parasitologi på Københavns Universitet (KU) knækket koden. De har nemlig opdaget, hvordan parasitterne bærer sig ad med at inficere hjernen og alt for ofte dræbe deres værter, der typisk er børn under fem år. Resultaterne er netop offentliggjort i tidsskriftet Nature, der kun skriver om banebrydende forskning, når det er i absolut verdensklasse.

Parasitter hægter sig fast

Malariaparasitter kommer ind i blodet via myggestik, og her trænger de ind i vores røde blodlegemer, som de straks forsyner med små kroge på overfladen. Når blodet strømmer igennem hjernens helt snævre blodkar, hægter krogene sig fast til et af de utallige molekyler, som vi naturligt har på indersiden af karvæggene.

Disse molekyler fungerer bl.a. som forankring eller receptorer, som fagfolk kalder det, og regulerer et utal af vigtige processer, f.eks. i forbindelse med immunforsvaret. Ved at binde til karvæggen undgår parasitterne at ende i blodets rensningsanlæg, milten, der effektivt fjerner alt fra blodet, der ser den mindste smule forkert ud, f.eks. malariainficerede røde blodlegemer.

Læs mere hos Nature

Thomas Lavstsen, der er forskningsadjunkt på KU, forklarer, at de meget overraskende har fundet ud af, at den alvorlige hjernemalaria er knyttet til én bestemt receptor, der hedder Endothelial Protein C Receptor og forkortes EPCR.

Vigtigt molekyle

»Vi er ret sikre på, at vi har fundet det rigtige molekyle, for det passer som fod i hose med de symptomer, vi ser ved hjernemalaria,« fortæller Louise Turner, der er Post Doc på KU.

Molekylet EPCR har nemlig flere nøglefunktioner i kroppen, der bliver forstyrret af malariaparasittens utidige tilhæftning. De tre vigtigste er kontrol med:

Størkning af blodet. Ved hjernemalaria størkner blodet hurtigere, og der kommer små blodpropper i hjernen.

Betændelsesreaktioner. Ved hjernemalaria løber disse reaktioner fuldstændig løbsk.

Celledød. Ved hjernemalaria dør cellerne og medfører bl.a. brud på den vigtige barriere mellem blodet og hjernen, der svulmer op og sender de sygdomsramte børn i koma.

»Resultaterne tyder på, at de alvorlige symptomer opstår, fordi EPCR’s normale funktion bliver forstyrret. Målet er nu at udvikle et præparat, der kan kompensere for det, eller en vaccine, der kan forhindre parasitterne i at binde til det,« siger Louise Turner.

Nye muligheder for medicin

Malaria er især udbredt i tropiske områder i Afrika. Her står lægerne ofte hjælpeløse over for børn, der har fået malaria i hjernen.

Det er meget opmuntrende og puster for alvor liv i håbet om snart at komme en sygdom til livs, der dræber 3.000 børn i døgnet.

Jørgen Kurtzhals, overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet

Når forældrene opdager feberen, vil de først forsøge at nedkæmpe sygdommen med medicin fra markedet, hvor en tredjedel er fup og ikke indeholder aktive stoffer.

Så starter en ofte lang vandring mod det nærmeste sygdomscenter eller hospital, men det er en kamp mod tiden, for har sygdommen for alvor etableret sig, kan et enkelt døgn eller måske timer afgøre, om barnet klarer den eller ej. Verden over dør hvert minut ét til to børn af malaria.

»Når vi modtager børnene på sygehusene i Afrika, er det tit for sent. De er måske bevidstløse eller så udmattede, at det ikke kan sidde selv, og er det først kommet så vidt, mister vi 15 % af dem,« fortæller Jørgen Kurtzhals, der er overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet.

Her giver fundet af EPCR som parasittens anker i blodbanen håb om udvikling af både ny medicin og vacciner.

»En vaccine rettet mod parasitternes forankring til EPCR vil have effekt mod de sværeste tilfælde af malaria, og det er meget væsentligt, men desværre ikke nok. Der er i dag flere vacciner under udvikling, som har andre vigtige mål i kroppen, som malaria også benytter sig af. En effektiv vaccine skal dække det hele, siger Jørgen Kurtzhals og fortsætter:

»Så de nye resultater bidrager med et af flere vigtige mål for en vaccine. Det er meget opmuntrende og puster for alvor liv i håbet om snart at komme en sygdom til livs, der dræber 3.000 børn i døgnet og er med til at underminere økonomien i nogle af verdens fattigste lande.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.