Tidsbøvl på Saturn

Forskerne har mistet tiden på Saturn. En storspruttende ismåne får skylden.

Det skriver gratisavisen dato.

Mens vi andre så småt er begyndt at puste badedyrene op og finde flethatten og sandalerne frem, så sidder der allerede en gruppe forskere og sveder.

Det viser sig nemlig, at der er problemer med tiden på Saturn.
Og det er ikke sommer- vintertids problematikken, vi er ude i. Nej, forskerne ved ganske enkelt ikke, hvad klokken er på planeten, fordi de ikke ved, hvor langt døgnet er.

Sidste år blev døgnlængden anslået til at være 10 timer, 47 minutter og 6 sekunder. Men den antagelse er nu blevet sendt i kredsløb.

Den tid, det tager for en planet at komme rundt om solen, fortæller, hvor langt året på planeten er. Planetens rotation om dens egen akse bestemmer døgnets længde.

På jorden er det altså 24 timer. På Saturn er forholdende dog helt anderledes. En tur rundt om solen varer 29 år, mens dagene til gengæld går meget hurtigere end på jorden.

Problemet med Saturn er, at overfladen og størsteparten af planeten består af gas. Den har ingen fast overflade og ingen genkendelige formationer, som forskerne kan holde øje med. Radiosignaler har derfor været brugt til at forsøge at anslå døgnets længde.

Radiosignalerne har indtil videre været stabile og i 1980 målte Voyager-sonden, at Saturndøgnet var 10 timer og 39 minutter. Men sidste år fik vi så balladen. Målinger fra Cassini-sonden viste pludselig, at døgnet var otte minutter længere.

De nye målinger var en stor gåde for de planetkyndige. Planeter af Saturns størrelse ændrer nemlig ikke rotationshastighed sådan uden videre. Det fik forskerne til at gå i tænkeboks og undersøge, hvordan det kunne hænge sammen. Og nu har de lavet en teori.

Den lille ismåne Enceladus - en af Saturns 31 officielle måner - har nogle enorme gejsere, som sender vanddamp og ispartikler ud i rummet. I sit kredsløb om Saturn slæber ismånen dermed et bredt sport af disse elektrisk ladede partikler, som forstyrrer det magnetiske felt omkring Saturn.

Det har så stor påvirkning på radiosignalerne fra planeten, at forskerne ganske enkelt ikke ved, hvordan de skal lave præcise målinger af døgnlængden.

I mellemtiden kan vi her på jorden trøste os med, at weekendens overgang til sommertid er tegn på varmere tider.

Kilde: Gratisavisen dato

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.