Derfor går mennesket på to ben

Hvad fik vores forfædre til at rejse sig op og gå på to ben? Spørgsmålet har plaget evolutionsforskere siden erkendelsen af, at vi og aberne stammer fra den samme forfader.

I sagens natur er det ikke muligt at spørge dem, der ’opfandt’ den oprejste gang, men nu har en række af verdens førende forskere fra USA, England, Portugal og Japan fundet en del af svaret ved at kigge på vores nærmeste slægtning, chimpansen.

Hænderne skulle bære føde

Resultatet er netop offentliggjort i det meget velansete videnskabelige tidsskrift Current Biology.

Se den spændende tidslinje på Videnskab.dk: Gå på opdagelse i menneskets udvikling

Forskergruppens konklusioner underbygges af to individuelle eksperimentelle observationsstudier, der kommer frem til samme resultat: Mennesket går på to ben, fordi vores forfædre skulle bruge hænderne til at bære så mange sjældne fødeemner som muligt. Vi gjorde det for seks millioner år siden, og chimpanserne gør det i dag.

Begejstret professor

»Det er et meget lovende studie, som først og fremmest demonstrerer, hvor vigtigt det er at se på, hvad vi kan få ud af at kigge på nulevende primater, når det gælder forståelsen af nogle kerneproblemstillinger i menneskets udvikling,« kommenterer en begejstret professor i evolutionsstudier ved Aarhus Universitets Institut for Kultur og Samfund, Peter Kjærgaard til Videnskab.dk.

Han er en af Danmarks førende forskere på evolutionsområdet og chefredaktør på Evolution.dk og Darwinarkivet.dk.

Se også video på Videnskab.dk: Orangutanger spiser søde små aber

Forskergruppen bag den nye konklusion har studeret chimpanser i forskellige situationer og fundet ud af, at menneskeaben blandt andet skifter fra at gå på alle fire til at gå på bagbenene, når den støder på sjældne og særligt attraktive fødeemner, den vil have for sig selv.

Særlig eftertragtet føde

I den givne situation rejser chimpansen sig op på bagbenene for at frigøre hænderne til at kunne bære mere af den eftertragtede føde.

Forskergruppen konkluderer, at menneskets forfader gjorde præcis det samme for seks millioner år siden, og dermed begyndte udviklingen af den oprejste gang for vores art.

Læs også på Videnskab.dk: Hvordan ser mennesket ud om en million år?

Andre forskere har ellers kritiseret brugen af primatologi til at forstå vores egen arts oprindelse. De mener ikke, at adfærden for en nulevende abe kan bruges til at beskrive adfærden for en fælles forfader for seks millioner år siden.

En brugbar model

Men den internationale forskningsgruppe er overbevist om, at primatologien yder et vigtigt bidrag til netop den forståelse.

»Chimpanserne giver os en model for de samme betingelser, som vores tidlige forfædre lærte at gå oprejst under. Nogle gange vil noget så simpelt som at bære noget lede til oprejst gang under de rigtige betingelser. Dermed skilte vores forfædre sig også ud fra de andre aber og begyndte udviklingen mod at blive til vores egen art,« siger lektor i antropologi ved GW´s Columbian College og Arts and Sciences Brian Richmond i en pressemeddelelse.

Brian Richmonds udtalelse bakkes op af Peter Kjærgaard, der også mener at fremtidens forskning i fortiden skal indeholde primatologien.

»Chimpanser som model for de tidlige mennesker giver sammen med genetikken og de fossile fund muligheden for at komme nærmere en forklaring på nøgleudviklingspunkter for vores egen art,« siger han.

På Videnskab.dk kan du læse om, hvordan vores forfædres oprejste gang har ændret menneskets anatomi permanent.

LÆS OGSÅ: Hårtot ændrer verdenshistorien