Sprogsjusk er tegn på overskud

Utydelig tale er tegn på god beherskelse af sproget, vurderer en dansk ph.d.-studerende.

Artiklens øverste billede
Der er ingen grund til at ærgre sig, hvis vi sjusker med sproget. Det kan været et tegn på, at vi er gode til det. Foto:Colourbox

»Det bliver hundrade kroner,« siger en kassedame, der har tyrkisk som modersmål. Hun udtaler alle bogstaverne i talordet 100.

»Men faktisk siger danskerne nærmere ’hunåd’,« forklarer Ruben Schachtenhaufen, ph.d.-studerende ved Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi, Copenhagen Business School (CBS).

Han forsker i de reduktioner i sproget, der kan ses som sjusk.

Udgangspunktet er en database med flere end 70.000 indtalte ord. Et af målene for Ruben Schachtenhaufens afhandling, som han afleverer om et halvt år, er at opstille regler for sprogsjusk på dansk.

»For at lyde naturlig skal man reducere udtalen de rigtige steder. Reglerne for, hvordan vi sjusker, er forskellige fra sprog til sprog, og det kræver stor erfaring at gøre det på de rigtige steder og på den rigtige måde. Derfor er det ikke et svaghedstegn, når man sjusker. Tværtimod viser det, at man behersker sproget,« forklarer han.

Læs også på Videnskab.dk: Vokaler gør det svært at læse dansk

Regler for sjusk

Vores sjusk er altså ikke tilfældig. Ofte fjerner vi grammatiske småord, endelser og ekstra information, så sproget bliver mere effektivt.

Hvis vi siger et ord, vi lige har nævnt en gang, forkorter vi det, fordi det ord allerede forventes at være forstået, første gang vi nævnte det. Vi udelader også små ord, som vi betragter som underforståede.

Eksempelvis kan: »Det er sådan ret stort«, blive til »dsnøh ret stort,« forklarer Schachtenhaufen, fordi ’det er sådan’ er småord, som ikke indeholder ret meget information.

»Ved at nedtone de mindre vigtige elementer, får vi større fokus på det budskab, vi ønsker at formidle,« tilføjer han.

Læs også på Videnskab.dk: Forskerre tættere på opklaring af talens gåde

Fonetik vigtigere end grammatik?

Ruben Schachtenhaufens forskning skal først og fremmest gøre computere bedre til at håndtere talesprog, men han håber også, at man vil tage pointerne til sig i sprogundervisning.

Korrekte grammatiske endelser er ikke det vigtigste, hvis man gerne vil tale et sprog flydende, mener han.

»Grammatikken er det første, der ryger, når vi taler, så den er tilsyneladende ikke særlig væsentlig for forståelsen. Måske ville vi få bedre sprogundervisning, hvis vi fokuserede mere på fonetik frem for grammatik,« siger Schachtenhaufen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.