Fortsæt til indhold
Viden

Spyttest kan afsløre narko

Danske forskere fra Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet har udviklet en metode, der kan afsløre 29 forskelige stoffer ud fra små mængder spyt, skriver videnskab.dk.

Ritzau

Metoden er foreløbig kun testet i laboratorier, men næste år skal den afprøves i politiets kontroller. Viser testen sig at være så effektiv som ventet, kan den blive guld værd i jagten på narkopåvirkede bilister.

- Den nye spytprøve er betydeligt lettere at have med at gøre end de metoder, som politiet har til rådighed i dag, fordi man kan tage prøven på stedet. I stedet for at skulle tage en blodprøve, kan man nøjes med en spytmåling, der screener for 29 forskellige narkotiske stoffer på én gang. Samtidigt kan den måle lave koncentrationer på en mindre prøvemængde end tidligere, siger afdelingsleder professor dr. med. Kristian Linnet fra Retskemisk Afdeling til videnskab.dk.