Dræberbølger kendt fænomen i Grønland

Gletsjerbølger, som den der søndag dræbte to danske turister, vil opstå hyppigere på grund af global opvarmning.

Det mener en dansk klima- og polarforsker fra University of Alaska i Fairbanks, Sebastian H. Mernild.

En kæmpebølge ramte søndag et dansk turisthold på sejltur, og to af deltagerne mistede livet. Fænomenet hedder jökulhlaup på islandsk og er et velkendt fænomen blandt klima og polarforskere.

Det var en såkaldt smeltevands-sø oven på gletsjeren, der brød igennem og løb ned i Watson River, hvor de danske turister sejlede.

”Jökulhlaup sker uden nogen form for varsel, og de finder typisk sted i ubeboede områder, hvor de yder voldsom skade på naturen,” fortæller Sebastian H. Mernild.

Forekommer oftere

De pludselige frigivelser af vandmasser kan få alvorlige konsekvenser, hvis de forekommer nær bebyggede områder. De kan således ødelægge bygninger, broer og veje.

”Set i lyset af global opvarmning forventes det, at disse jökulhlaup sker hyppigere for fremtiden pga. den stigende afsmeltning af gletsjeris,” fortæller Sebastian H. Mernild.





Første målinger af jökulhlaup

Selvom bølgerne vil forekomme hyppigere og hyppigere, vil de sandsynligvis også mindskes i intensitet.

Det forudser Sebastian H. Mernild og en forskningsgruppe i en videnskabelig artikel om fænomenet jökulhlaup, der bliver offentliggjort i det amerikanske tidsskrift Eos.

Sammen med forskningsgruppen har Sebastian H. Mernilds for første gang lavet direkte målinger af jökulhlaup i forbindelse med en kæmpe gletsjerbølge i Vestgrønland den 31. august 2007. Dengang brød enorme vandmasser igennem fra Russell-gletsjeren ved byen Kangerlussuaq i Vestgrønland.

Ifølge forskerne løb 28,8 millioner kubikmeter vand ned fra gletsjeren og ud i Watson River med kolossal kraft. I alt 17,5 millioner liter vand løb med fra gletsjerens isvægge, som nedsmeltede ved kontakten med flodbølgen.

Alvorlige konsekvenser

Gletsjerbølgen kunne dengang have foresaget kæmpe skader. Ifølge forskerne kunne kæmpebølgen have ødelagt store dele af infrastrukturen, hvis den f.eks. var indtruffet tidligere på sommeren, hvor vandniveauet i floderne var langt højere.

Forskerne bemærker dog i deres artikel, at det fleste af sådanne gletsjerbølger forekommer i ubemærkethed og langt fra beboede områder, hvor de udgør en fare for infrastrukturen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen