Forskere afslører Galathea-fund

Det er et år siden, at Galathea 3-ekspeditionen vendte hjem fra det verdensompændende forskningstogt. Nu præsenterer forskerne deres nyeste resultater.

Artiklens øverste billede

For præcis et år siden, den 25. april 2007, vendte forskningsskibet "Vædderen" hjem til Langelinie i København. I otte måneder dannede skibet ramme om Galathea 3-ekspeditionen, der gav en hær af forskere mulighed for at undersøge de fjerneste afkroge af verden.

Forskerne så på truede planter på Galapagos, fiskede sjældne livsformer ved Antarktis og skrabede havbund ved Solomonøerne.

Et år efter er der i laboratorierne rundt omkring i Danmark ved at tegne sig et billede af ekspeditionens resultater. Nogle af disse bliver fredag afteb afsløret for offentligheden ved et arrangement på Zoologisk Museum i København i anledning af Forskningens Døgn.

Giftige havslanger

Forskerne, som jp.dk har talt med, er begejstrede over, hvad Galathea-ekspeditionen har betydet for deres forskning. Selv om det vil tage lang tid at bearbejde og analysere alle ekspeditionens fund og data, har ekspeditionen allerede i dag givet resultater.

Biolog Arne Redsted Rasmussen gik på jagt efter giftige havslanger og kom hjem med mange fine eksemplarer. Forskningen udmønter sig snart i en videnskabelig artikel om havslangers adfærd, og det omfattende billedmateriale fra togtet bliver til en guide over havslanger.

"Ekspeditionen har betydet rigtig meget. Jeg har fået mulighed for at trænge igennem til et større publikum, og jeg har fået nogle prøver med hjem, som vi har arbejdet med siden. Jeg fangede f.eks. en skildpaddehoved-havslange, som har givet en masse data, som indgår i en større afhandling om en bestemt gruppe af havslanger," siger Arne Redsted Rasmussen, der fredag aften viser sine giftige havslanger frem for publikum på Zoologisk Museum.

Krudt og kugler

Arkæolog Peter Vemming kom dårligt fra start, da hans projekt om historisk krudtfremstilling blev landbaseret. "Vædderen" måtte omlægge sejlruten uden om Asien på grund af Muhammed-krisen, men den manglende forbindelse til skibet viste sig at være en fordel.

"Vi måtte i gang med at skaffe lokale kontakter, og det har givet os nogle solide faglige forbindelser i både Indien og på Island, som vi stadig benytter os af," siger han.

Projektet omfattede bl.a. en kortlægning af svovl- og saltpeterforekomster i Island og Indien. Peter Vemming forklarer, at historien om disse svært tilgængelige råstoffer samtidig er historien om Vestens militære og historiske dominans.

"Svovl og saltpeter måtte hentes i fjerne egne, men da logistikken først kom på plads, begyndte Vesten at underlægge sig resten af verden. Krudtet er en opfindelse, der var ligeså vigtigt for datiden, som microchippen er det i dag. Krudtet har skabt den verden, som vi kender idag," siger Peter Vemming, der om fire-fem måneder udgiver en bog som afslutning på fem års forskning på Middelaldercentret i Nykøbing Falster.

Kolde enzymer

Molekylærbiolog Peter Stougaard fik med Galathea-ekspeditionen mulighed for at besøge Ikkafjorden i Grønland - det eneste sted i verden, hvor der findes enzymer, som virker ved lave temperaturer.

Peter Stougaard fandt dem i de såkaldte ikaitsøjler, der består af kalk, der smelter ved blot seks graders varme. På Zoologisk Museum viser han fredag aften en af disse søjler frem.

Enzymerne kan f.eks. bruges i vaskepulver, så tøjet kan vaskes rent ved lave temperaturer.

"Den lave temperatur er interessant, fordi den kan forhindre vækst af skadelige mikroorganismer. Samtidig kan man spare opvarmningen og dermed opnå en mere økologisk og CO2-neutral proces," siger Peter Stougaard.

"Vi har fundet nogle enzymer, som ser lovende ud. De er ikke endt i vaskepulver eller mælkeproduktion endnu, men de har potentialet for at blive brugt i disse processer," siger han.

Konference til oktober

Forskningen efter Galathea 3 fortsætter i de kommende måneder og år. Videnskabsminister Helge Sander (V) lovede allerede ved "Vædderens" hjemkomst, at ekspeditionen ville blive fulgt op af en videnskabelig konference, og den bliver nu en realitet.

Den 24. oktober i år vil Galathea 3-ekspeditionens deltagere få lejlighed til at fremlægge deres forskningsresultater.

"Når man tager i betragtning, at det ofte tager lang tid at gennemgå og analysere data, før man kan nå frem til egentlige forskningsresultater – så er det glædeligt, at vi her et år efter hjemkomsten kan høre om nogle af de første resultater," siger Helge Sander.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.