Viden

Støtte til klimateori om Solen

Dansk forsker får opbakning til sin teori om Solens betydning for klodens klima.

Forsker Henrik Svensmark mener, at Solen kan være på vej i dvale, så en ny lille istid kan være på vej. Arkivfoto: Lars From

En videnskabelig diskussion om, hvorvidt Jorden for omkring 300 år siden var ramt af en ”lille istid” - og hvorvidt en ny lille istid er på vej - har bragt ny international støtte til den danske forsker Henrik Svensmark, der arbejder med solpletter, kosmisk stråling og skyernes indvirken som forklaringsmodeller på klodens klima - snarere end menneskabt opvarmning med CO2 .


Forleden sagde Khabibullo Abdusamatov, leder af rumforskningslaboratoriet ved Pulkovo-observatoriet i Skt. Petersborg i Rusland, at Jorden vil blive ramt af en ny lille istid fra 2055 eller 2060 på grund af ændringer i Solens aktivitet.

Abdusamatov mener ligesom Henrik Svensmark, at det er stråling fra Solen, der er skyld i hovedparten af den nuværende globale opvarmning, ligesom han mener, at mindre solstråling om få år kan føre til en ny lille istid med sibirsk kulde i det nordlige Europa.

Professor, dr. scient. Bent Vad Odgaard fra Geologisk Institut ved Aarhus Universitet beskæftiger sig med de klimaforandringer, der kan dokumenteres ud fra geografiske fakta.

De naturlige udsving


»Der er naturlige udsving i solaktiviteten - og det var formentlig det, der stod bag den lille istid for 300 år siden. Man ved, at antallet af solpletter var lavere i den periode. Man ved også, at lav solaktivitet giver mere kosmisk stråling. Mere kosmisk stråling giver flere skyer, hvilket resulterer i mindre solstråling og lidt lavere temperaturer,« siger Bent Vad Odgaard, der ikke vil vurdere de russiske spådomme.

Henrik Svensmark mener, at Solen kan være på vej i dvale, så en ny lille istid kan være på vej.

Læs "Klimakamp om fortiden" om den lille istid i Morgenavisens Jyllands-Postens søndagstillæg Indblik, 3. februar 2008

null
Følg
Jyllands-Posten

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her