Forsker: Vi bliver resistente over for antibiotika

Problemerne med bakterier i mad, der er modstandsdygtige over for antibiotika, er stigende i EU-landene.

En ny rapport fra EU viser, at godt halvdelen af EU-landene i 2006 havde en meget høj forekomst af campylobacterbakterier, der er resistente over for det vigtige antibiotika ciprofloxacin. Der blev desuden fundet resistente bakterier i 45 procent af de undersøgte infektioner hos mennesker.

Opgørelsen vækker bekymring, fordi resistens kan gøre det svært at behandle infektioner hos mennesker.

- En høj forekomst af resistens i campylobacter fra dyr er bekymrende, da netop kød og især kyllingekød vurderes at være skyld i de fleste campylobacterinfektioner hos mennesker. Når mennesker bliver inficeret med resistente bakterier, kan det være vanskeligt at behandle infektionen, fordi bakterierne allerede er modstandsdygtige over for et af de vigtigste antibiotika, siger seniorforsker Ole E. Heuer fra Zoonosecentret i DTU Fødevareinstituttet.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen