*

Viden

Verdens største opfindelser

Morgenavisen Jyllands-Posten præsenterer en kanon over de største opfindelser i verdenshistorien. Se dommerpanelets liste over de 20 største opfindelser.

Menneskehedens første opfinder har ikke noget navn.

Han - eller hun - levede for 1-1,5 mio. år siden og var det første menneske, som lærte at kontrollere ild. Dermed kunne Homo erectus vandre fra Afrika til koldere egne i Europa og Asien, og på sin vej efterlod arten rester af små håndøkser med skarpe flintestykker, som kunne bruges til at slagte dyr, grave huller eller fælde træer - de første tegn på bevidst design af redskaber.

Disse fjerne slægtninge til det moderne menneske markerede et evolutionært spring. De kunne også noget, som ingen andre dyr på planeten er i stand til: De kunne opfinde.

Fejring af intelligens


Når Morgenavisen Jyllands-Posten i dag kan præsentere en opfindelseskanon, er det en fejring af den menneskelige kreativitet og intelligens. Opfindelsernes historie er også menneskets historie, for det er gennem vores opfindelser, at vi har lært at kontrollere elementerne omkring os - på godt og ondt.

Målet med denne kanon er at udbrede viden og opfordre til debat, for det valgte kan altid diskuteres. Det var en svær opgave, vores dommerkomité blev sat på. Vi takker alle de mennesker, som de seneste uger har nomineret opfindelser på viden.jp.dk eller skrevet til os. Men det var dommerne, der skulle skære igennem og vælge de 20 opfindelser, som har haft størst betydning for menneskehedens udvikling.

Undervejs blev de enige om at indføre en tidsmæssig afgrænsning. De vedtog at nøjes med at diskutere opfindelser gjort efter år 1. Ved at starte hvor vores tidsregning begynder, kom de ud over forhistoriens helt elementære opfindelser såsom ploven, hjulet, bue og pil, fiskekrogen eller skriftsproget - alt sammen opfindelser, der er forudsætninger for menneskets senere teknologiske påfund.

Her er så resultatet af dommernes votering; opfindelserne er opstillet i kronologisk rækkefølge.

I 1999 bad John Brockman, en amerikansk forfatter og litterær agent, en stribe forskere om at komme med deres bud på de største opfindelser inden for de seneste 2.000 år. Tor Nørretranders deltog og foreslog spejlet, da det har muliggjort ”den moderne selvbevidsthed”.

Jeg håber, at herværende liste over opfindelser også kan fungere som spejl - et spejl over menneskets evne til at få gode ideer og føre dem ud i livet.

Sådan en skaberevne forpligter.

null
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
En ønskejul når livet er svært
Organisationen Ønske Jul hjælper hvert år hårdt ramte familier til at få en god jul. Siden 2012 har de sørget for, at midtjyske familier med ondt i livet også får en juleaften med alt, hvad der hører til. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her