Forskere har fundet 5000 nye dyrearter på bunden af Stillehavet
Et område af Stillehavet, der kan blive et hotspot for undersøisk minearbejde, er blevet undersøgt grundigt.
Forskere har fundet mere end 5000 nye arter på havbunden i et urørt område af Stillehavet.
Det skriver The Guardian.
Forskerne har undersøgt området, fordi det er blevet udpeget som et fremtidigt hotspot for undersøisk minedrift.
Det er første gang, at biodiversiteten i zonen, der kaldes Clarion-Clipperton, og strækker sig over 4,5 millioner kvadratkilometer i Stillehavet mellem Mexico og Hawaii, er blevet grundigt undersøgt.
Området er omkring dobbelt så stort som Indien.
Det er blevet undersøgt for at vurdere risikoen for, at nogle af de arter, der bor i området, vil uddø, hvis der kommer minearbejde i området.
Forskernes fund er blevet udgivet i tidsskriftet Current Biology.
De fleste af de dyr, der er fundet på havbunden, er helt nye for videnskaben.
Kun seks af dem er blevet fundet andre steder.
En af de nyfundne dyrearter har fået navnet ”gummiegern” på grund af dets store hale og gummilignende udseende.
17 selskaber har fået kontrakter på at udforske havbunden og se, om der er grobund for minearbejde i et område, der dækker knap to millioner kvadratkilometer.
Selskaberne, der støttes af lande som USA, Storbritannien og Kina, vil udvinde mineraler såsom kobolt, mangan og nikkel fra området. Mineralerne skal blandt andet bruges i sektoren for alternative energikilder.
Til juli vil det mellemstatslige organ Den Internationale Havbundsmyndighed, der regulerer minearbejde på havbunden, begynde at modtage ansøgninger fra de selskaber om at lave minearbejde på havbunden.
- Vi deler denne planet med al muligt fantastisk biodiversitet, og vi har et ansvar for at forstå og beskytte det, siger Muriel Rabone, der er hovedforfatter på forskningsartiklen, til The Guardian. Hun er dybhavsbiolog på det britiske Natural History Museum.
For at kunne undersøge og indsamle prøver fra havbunden har forskerholdet tilsluttet sig forskningsskibe i Stillehavet, der sender fjernstyrede køretøjer ned på mellem 4000 og 6000 meters dybde.
Adrian Glover, der også er dybhavsbiolog fra Natural History Museum, beskriver det som et utroligt privilegie at få lov til at få indblik i havbunden.
- Et af karaktertrækkene ved dette afgrundsdybe sted er manglen på mad, men livet har en eller anden måde at vare ved dernede. Det er et mysterium.
/ritzau/