Studie: Flagermus spænder over syv oktaver - Mariah Carey fire til fem

Studier viser, at flagermus kommunikerer over flere oktaver, end dygtige sangere kan synge over.

Artiklens øverste billede
Sig aaah. Arkivfoto: AP Photo/The Plain Dealer, Roadell Hickman

Flagermus spænder over langt flere oktaver, end menneskelige sangere gør.

Det viser et nyt studie fra Syddansk Universitet.

I en pressemeddelelse skriver universitetet, at forskere har undersøgt, hvad der sker inde i flagermus’ strubehoveder.

Coen Elemans, som er professor på Biologisk Institut ved Syddansk Universitet, fortæller i pressemeddelelsen, at flagermus nogle gange laver kald på samme måde, som menneskelige dødsmetalsangere synger. Eller growler, som det også kaldes.

Forskerne ved ikke med sikkerhed, hvad lydene fra flagermusene skal kommunikere.

- Nogle af lydene virker aggressive, nogle kan være udtryk for irritation, og nogle kan have en helt anden funktion. Det ved vi ikke endnu, siger Lasse Jakobsen, der er biolog og flagermusekspert på Syddansk Universitet, i pressemeddelelsen.

Ifølge forskerne er en flagermus’ normale stemmefrekvensspænd på syv oktaver. For mennesker er det typisk omkring tre.

Coen Elemans siger i pressemeddelelsen, at det kun er enkelte sangere som Mariah Carey og Prince, der har en rækkevidde på bare fire til fem oktaver.

Flagermusene overgår også mange andre pattedyr ifølge Coen Elemans. Det er nemlig typisk for de fleste pattedyr, at de har en rækkevidde på tre til fire oktaver.

Han kalder det bemærkelsesværdigt, at flagermus kan kommunikere på over syv oktaver.

Forskerne har undersøgt, hvad der foregår i en flagermus’ strubehoved, når den producerer lyd. Det er specifikt vandflagermus, som er undersøgt.

En anden ting, som forskerne har kigget på, er flagermus’ ekkolokalisering. Det er noget, som flagermus bruger, når de skal jage insekter i komplet mørke.

Studiet viser ifølge Syddansk Universitet for første gang, hvordan flagermus kan bruge det højfrekvente ekkolokaliseringskald.

Det gør flagermus ved at vibrere meget tynde stemmemembraner. Dem har mennesker også engang haft. Men for mennesker er de gået tabt i evolutionen.

Postdoc Jonas Håkansson siger i pressemeddelelsen, at det har været nødvendigt at tage op til 250.000 billeder i sekundet for at se, hvordan membranerne bevæger sig.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.