Sådan fungerer tyngdekraften
Vi er så vant til tyngdekraften, at vi sjældent tænker særligt over den. Det gør fysiker Sofie Marie Koksbang til gengæld, for hun forsker i, hvad den egentlig er for en størrelse.
Som barn boede jeg nogle år i USA, hvor min familie og jeg ofte tog på mindre roadtrips. En weekend tog vi ind til nationalparken Zion i den varme ørkenstat Utah. Zion er især kendt for sin vandrerute Angels Landing, som er stejl og har lodrette fald på flere hundrede meter på begge sider af en smal sti.
Under turen formanede min mor mine søskende og…