I begyndelsen var sangen
Selv om det er svært at datere sangens oprindelse præcist, kan vi ret sikkert antage, at mennesker så godt som altid har sunget. Ved hjælp af sang har vores forfædre kunnet løse stridigheder, kalde dyr til sig i fjeldene og finde vej gennem ørken, sump og slette.
Det er svært at definere, hvad sang er. Det er nemlig helt afhængigt af tid, sted og kultur, og der er flydende grænser mellem sang og en række andre aktiviteter og udtryksformer. Når jeg besøger min mands hjemland Bosnien og hører en stemme kalde til bøn fra moskéen, hører jeg det som en form for sang. Men muslimerne selv definerer muezzinens kalden…