Tysk klimaforsker venter global opvarmning på tre grader

Klimamøde i Berlin åbnet. Ifølge klimaforsker Mojib Latif nærmer vi os et punkt, hvor tiden er ved at løbe ud.

Artiklens øverste billede
Den tyske meteorolog og klimaforsker Mojib Latif. Arkivfoto: Christina Sabrowsky/picture-alliance/dpa/AP Images

Den tyske meteorolog og klimaforsker Mojib Latif advarer om, at verden er på vej mod en global opvarmning på tre grader, og at en katastrofe truer.

– Hvis man ser på, hvad politikerne gør for øjeblikket, så er vi på ved mod tre graders opvarmning, siger Mojib Latif til Mediengruppe Bayern.

Han fremsatte udtalelsen op til et klimamøde i Berlin, som er indledt mandag.

Ved åbningen af klimamødet, Petersberg Klima Dialog, erkendte den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, at Ukraine-krigen har medført tilbageslag for klimaindsatsen.

På klimamødet, hvor omkring 40 lande deltager, sagde Baerbock, at Tyskland vil genåbne flere kulkraftværker for at sikre energiforsyning i en situation med mindre import af russisk gas.

Men hun understregede, at dette sker midlertidigt, og at langtidsmålene står fast.

– Vi er alle i samme båd. Det betyder, at vi må ændre udviklingen i fællesskab, sagde hun og tilføjede, at ”klimakrisen er det største sikkerhedsproblem for alle mennesker på Jorden”.

Klimaforskeren Latif siger, at tiden er ved at løbe ud, hvis der skal sættes effektivt ind.

- Vi nærmer os et punkt, hvor vi må erkende, at tiden løber ud, siger Latif, som i Tyskland er kendt som en regelmæssig deltager i klimadebatter på blandt andet tv.

- En så kraftig forøgelse af temperaturen som tre grader vil være katastrofal, fastslår han.

Tidligere har ekspertgruppen Climate Action Tracker anslået, at opvarmningen inden 2100 kan blive på mellem 1,8 og 2,9 grader – afhængigt af hvor mange løfter om CO2-reduktioner, der reelt bliver overholdt.

Verdens udledning af drivhusgasser - såsom kuldioxid og metan - skal toppe inden 2025 og derefter falde, hvis den globale temperaturstigning skal holdes på maksimalt 1,5 eller 2,0 grader frem mod 2100.

Det fastslår FN’s Klimapanel (IPCC) i den sidste af tre delrapporter i klimapanelets sjette hovedrapport om klimaets tilstand.

Både det sydlige Europa, Kina og USA har den seneste tid været ramt af voldsomme hedebølger, der sættes i forbindelse med den globale opvarmning.

/ritzau/dpa

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.