Overraskede forskere skabte aggressive mutant-hamstere

Amerikanske forskere brugte genteknologien CRISPR til at ændre på hamsteres opførsel. »Vi blev virkelig overraskede over resultaterne,« siger professor bag studiet.

Artiklens øverste billede
Hamstere bruges blandt andet som forsøgsdyr, fordi deres sociale liv minder om menneskers. Arkivfoto: Uwe Anspach/picture-alliance/dpa/AP Images

En gruppe amerikanske forskere nåede frem til det stik modsatte af, hvad de havde forventet, da de forsøgte at ændre på nogle hamsteres gener.

Ved hjælp af moderne genteknologi ville videnskabsfolkene fra Georgia State University i USA deaktivere et særligt hormon, som også er en del af menneskekroppen og andre pattedyr. Deres teori var, at det ville få hamsterne til at ændre adfærd – dels ved at blive mere fredelige, og dels ved at blive mindre sociale.

Sådan skulle det ikke gå.

»Vi blev virkelig overraskede over resultaterne,« udtaler professor i neurovidenskab Elliot Albers, der står i spidsen for studiet, i en pressemeddelelse.

I stedet for at blive mindre kontakt- og konfliktsøgende begyndte forsøgsdyrene at »udvise høje niveauer af aggression« og ville meget gerne i kontakt med andre hamstere.

Normalt er det typisk hannerne, der kan være aggressive, men nu var det også tilfældet med hunnerne, når de blev placeret sammen med andre af samme køn.

Konkret gik de genmuterede gnavere til angreb på deres artsfæller ved blandt andet at jagte, bide eller nive dem.

Hamsterne blev usædvanligt aggressive. Foto: Georgia State University/PNAS

Forskerne har benyttet den nye CRISPR-teknologi, der gør det muligt at ændre i arvemassen hos mennesker, dyr og planter på en langt billigere og mere præcis måde end tidligere.

Teknologien blev brugt på syriske hamstere, der ifølge forskerne fra Georgia State University er blevet vigtige forsøgsdyr, når det handler om at undersøge social adfærd. Det skyldes, at hamsteres sociale liv minder mere om menneskets end hos f.eks. mus, der hyppigt benyttes i laboratorier verden over.

Professor Elliot Albers mener, at deres forskning med tiden kan være med til at gøre os klogere på behandling om blandt andet autisme og depression.

Det omtalte studie er offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.