Skal vi genoplive mammutten? Nu springer danske forskere ind i debatten

Med et »snedigt« studie fortæller forskerne os alle en vigtig pointe om genoplivning af uddøde dyr og om at bevare den biodiversitet, vi har.

Artiklens øverste billede
Ved at ændre i nulevende dyrs DNA vil forskere bringe uddøde arter tilbage til livet. Foto: Dantheman9758 at the English Wikipedia, CC BY-SA 3.0 , via Wikimedia Commons

I filmen ”Jurassic Park” fra 1993 lykkes det parkens hvidkitlede videnskabsfolk at genoplive uddøde dinosaurerarter ud fra små dråber dna-holdigt dinoblod.

At bringe uddøde dyr tilbage til livet er et koncept, der selv den dag i dag føles futuristisk, men som ikke desto mindre er fokusset for en ganske virkelig gren af forskningsverdenen. Det er måske bedst kendt fra arbejdet med at genoplive mammutterne, hvor forskere forsøger at splejse mammut- og elefant-dna for at bringe den behårede kæmpe tilbage.

På Københavns Universitet har et hold forskere ligeledes beskæftiget sig med at bruge dna-spor til potentielt at genoplive uddøde arter, ifølge Videnskab.dk.

De har dog kastet sig over en mere ydmyg størrelse. I et netop udgivet studie har forskerne forsøgt at kortlægge generne hos ”juleørotten” (Rattus macleari): En uddød rotteart, der levede på den lille, australske ø Christmas Island, indtil det sidste levende eksemplar af arten gik bort for 119 år siden.

Læs også: Uddøde dyrearter kan bringes til live igen

Dna’et samles som et puslespil

I studiet har forskerne udvundet dna-rester fra bevarede juleørotteskind. Ved at navigere ud fra allerede kortlagt genmateriale fra en tæt relateret og nulevende rotte, vandrerotten (Rattus norvegicus), har forskerne forsøgt at sætte juleørottens dna sammen i den rigtige rækkefølge.

»Det er den basale idé: At tage et moderne dyr og gøre det til et uddødt dyr,« siger Tom Gilbert, der er professor i evolutionær genetik på Københavns Universitet og en af forskerne bag det nye studie, til Videnskab.dk.

For at kunne forstå, hvordan processen bag kortlægningen af juleørottens gener hænger sammen, foreslår Tom Gilbert, at man kan forestille sig, at dna’et fra den uddøde rotte er en bog, der skrevet på oldnordisk:

»Hvis du taler dansk, kan du måske fange nogle få ord, hvilket er nok til at danne et indtryk af, hvad bogen handler om,« siger han.

»Forestil dig nu, at bogen er strimlet i tusinde stykker. Opgaven ligger i at samle bogen igen ud fra de ord, du genkender. Langt hen ad vejen ville det kunne lade sig gøre, hvis strimlerne ikke er for små, og sprogene ikke for forskellige. Til gengæld vil det være umuligt at finde det rigtige sted i bogen for de tekststrimler, hvor dansk og oldnordisk differentierer allermest.«

Læs også: Firma vil bruge 95 millioner kroner på at skabe mammutagtig elefant

Så tæt på – og dog så langt fra

Således er det lykkedes Tom Gilbert og hans kolleger at kortlægge knap 95 pct. af den uddøde juleørottes dna.

Problemet er bare, at de resterende 5 pct. er ret vigtige, fortæller Tom Gilbert.

»Generne hænger sammen og fungerer i et system. Man kunne erstatte det manglende dna, men det ville svare til at putte traktordæk på en Skoda. Der ville naturligvis medfølge alle mulige problemer, og det ville blive kompliceret eller slet ikke virke,« siger Tom Gilbert.

Ifølge Tom Gilbert er de sidste 5 pct. afgørende for, om man har genoplivet dyret eller ej.

»Det er forskellen på at genoplive en mammut eller at have kreeret en meget behåret elefant.«

Og det er det, der er hele humlen med studiet, fastslår Tom Gilbert: Det har aldrig handlet om at genoplive rotten, men om at understrege, at den nuværende teknologi ligger meget langt fra at bringe uddøde dyr tilbage, som de var engang, fortæller han.

»Vi har valgt rotten, for hvis det overhovedet skulle lykkes at genoplive en uddød art, så skulle det være med denne. At have gået efter mammutten fra starten har svaret til, hvis man i 1960’ernes rumkapløb sagde: ”Skidt med Månen, vi går efter Pluto i stedet,”« siger han og understreger, at studiet dog ikke er ment som en kritik af forskningen vedrørende mammutterne:

»Men med det her studie vil vi gøre opmærksom på, at det er sværere end som så at bringe en art tilbage.«

Læs også: Genetikken giver os nye muligheder for at redde truede arter

Gensplejsning er ikke løsningen på biodiversitetskrisen

Tom Gilbert mener, at hans forskning er vigtigt. Det kan nemlig have konsekvenser, hvis den brede befolkning begynder at tro, at man kan genoplive uddøde dyr, som de var engang.

For hvis udryddelsen af en art bliver anset som relativt uproblematisk, kan det påvirke lysten til at bevare det, der er:

»Risikoen er, at almindelige mennesker vil tænke mindre på at bevare de nulevende arter, hvis de har det indtryk, at vi blot kan bringe dem tilbage.«

Derfor er der brug for at nuancere samtalen om genteknologis brug til at genoplive arter, siger Tom Gilbert.

»Vores forskning er ment som en modvægt til optimismen, der har præget især arbejdet med at bringe mammutterne tilbage. Og måske kan det være en vigtig pointe, næste gang det skal besluttes, om 100 mio. kr. skal bruges på at genoplive mammutterne eller til at bibeholde det, vi allerede har.«

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.