Unges hjerner er særligt sårbare over for nikotins skadelige effekter

I et nyt sundhedsudspil foreslår regeringen et totalforbud mod alle nikotinprodukter som cigaretter, snus og nikotinposer for folk født i og efter 2010.

Regeringens forslag kommer kort tid efter nyheden om, at et stigende antal unge bruger røgfri nikotinprodukter som nikotinposer og snus, skriver Videnskab.dk.

11,4 procent af de 15 til 29-årige – altså mere end hver 10. – bruger snus eller nikotinposer enten dagligt eller lejlighedsvist. Det er en stigning på 2,3 pct. siden 2020, viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen fra 2022.

Den stigning er et kæmpe problem, for forskningen i, hvordan nikotin påvirker unges hjerner, taler et ret tydeligt sprog, lyder det fra en forsker i tobaksforebyggelse:

»Unge skal være særligt påpasselige med de skadelige stoffer i nikotinprodukter, for forskningen på området viser, at de er mere sårbare over for nikotinprodukter end voksne,« siger Charlotta Pisinger, som er klinisk professor ved Afdeling for Social Medicin på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Når hjernen ikke er færdigudviklet, kan den tage alvorligt skade af at blive udsat for nikotin. Jo yngre du er, jo værre, lyder det.

Læs også: Sådan påvirker rygning din hud

Nikotin gør særligt unge afhængige

Begynder du at bruge nikotinposer, tyggetobak og snus som ung, bliver du hurtigere og meget mere afhængig af nikotinen, end hvis du begynder som voksen.

»Samtidig får unge mennesker ikke lige så kraftige abstinenser, som voksne gør. Derfor vil de være mere tilbøjelige til både at begynde at ryge og også blive ved med at ryge og på den måde lettere udvikle afhængighed,« forklarer Jesper Andreasen, som er lektor ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Ud over at blive mere afhængige peger befolkningsstudier på, at unge, der har brugt nikotinprodukter, er mere tilbøjelige til at begynde at bruge andre rusmidler senere.

»Man taler om, at hjernen bliver primet til at kunne genkende andre psykoaktive stoffer. Når hjernen først har oplevet at få stimuleret de her nikotinreceptorer og belønningscenteret, genkender hjernen hurtigt nydelsen, hvis du bruger andre rusmidler,« siger Charlotta Pisinger.

Unge rotter, der får mulighed for at drikke alkohol, drikker tre gange så meget, hvis de samtidig får nikotin. Hos voksne rotter ændrer nikotin derimod ikke alkoholindtaget.

Læs også: En gang for alle: Er det sundt at drikke en lille smule?

Nikotin giver inflammation i hjernen

En anden ulempe ved nikotin er, at det kan forårsage en betændelsestilstand i hjernen, som ændrer flere af hjernens netværk. Når det sker i unges hjerner, er flere af ændringerne varige.

»Nikotin kan forstyrre blod-hjerne-barrieren og gøre den mindre tæt, så alle mulige uhensigtsmæssige stoffer, vi får ind i kroppen via lungerne eller vores fødevarer, har lettere adgang til nervecellerne i hjernen,« siger Jesper Andreasen og fortsætter:

»Den kemiske belastning af nervecellerne får hjernen til at gå i alarmberedskab ved, at nogle celler, der hedder gliaceller, bliver aktiveret. Når det sker i overdreven grad, sætter det gang i en inflammationsproces, der minder om en betændelse,« lyder det.

Når betændelsestilstanden sker i den unge hjerne, giver det langvarig svækkelse af de netværk i hjernen, som er vigtige for blandt andet indlæring, hukommelse, opmærksomhed og nydelse.

Læs også: Amerikansk topforsker chokeret over, at 16-årige danskere må købe alkohol

Et væld af skadelige effekter

Desværre lader disse ændringer i hjernen ikke til at være genoprettelige, fortæller Charlotta Pisinger.

»Hjernen er først færdigdannet, når du er omkring 25 år. Når du først har brugt nikotinprodukter, mens hjernen er under udvikling, er der ikke så meget, du kan gøre ved det,« siger hun.

Fordi nikotins særlige påvirkning af hjernen lader til at fortsætte, til hjernen er færdigudviklet, er tommelfingerreglen, at jo tidligere du starter med at bruge nikotinprodukter, jo værre.

»Jo yngre jo værre. Hvis du er 12 til 15, så er det en værre periode at begynde at bruge nikotin i, end hvis du er 15 til 18, hvilket er værre, end hvis du er mellem 18 og 25,« siger Jesper Andreassen, som understreger, at det bestemt heller ikke er tilrådeligt at begynde, når man er over 25 år.

Derfor lyder rådet fra begge forskere ganske enkelt: Lad være med at bruge nikotinprodukter. Og lad især være, hvis du er ung.