Nedadbøjet hoved og øjenkontakt: Et universelt tegn på dominans?

Hvis du vil fremstå mere dominerende, skal du se direkte på en person, imens du vipper hovedet en lille smule nedad og har et neutralt ansigtsudtryk.

Uanset om personen, der står over for dig, er dansk, afrikansk eller asiatisk, vestlig eller ikkevestlig, er der en vis sandsynlighed for, at de vil opfatte hovedvippet på samme måde.

Sådan lyder konklusionen i et nyt studie i Nature Scientific Reports, hvor forskere har fundet evidens for, at hovedvippet kan være et universelt tegn på dominans, ifølge Videnskab.dk.

»Det er interessant, at vi muligvis tolker forskellige ansigtsudtryk eller kropssprog meget ens på tværs af kulturer, og det tyder på, at der kan ligge en evolutionær forklaring bag,« siger Ro Julia Robotham, som er neuropsykolog og forsker i, hvordan hjernen bearbejder visuel information.

Ro Julia Robotham, adjunkt ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, har læst studiet for Videnskab.dk. Hun mener, at studiet giver en vis støtte til teorien om, at visse ansigtsudtryk har universel betydning, fordi de har været kritiske for menneskets overlevelse tidligt i historien.

Læs også: Løftede øjenbryn: Derfor har evolutionen givet os ansigtsudtryk

Hovedvippet opfattes dominerende i en ikkevestlig kultur

Forskerne har undersøgt hovedvippets betydning ved at teste det på mayangna-folket – et oprindeligt folk, der lever i små landsbysamfund i Nicaragua med begrænset kontakt til vestlig kultur.

Her bad de mayangnaerne vælge det billede, hvor manden med størst sandsynlighed er leder, fordi han er villig til at bruge aggression til at få sin vilje. Over 70 pct. valgte billedet af manden med det nedadbøjede hoved.

At et ikkevestligt folk som mayangnaerne afkoder hovedvippet på samme måde som mennesker fra vestlige lande, giver forskerne grund til at formode, at hovedvippet nok er universelt på tværs af vestlige og ikkevestlige kulturer.

Læs også: Vores kommunikation er blevet ”emojionel”

Ikke afgjort

Forskerne har også undersøgt, hvor påvirkede mayangnaerne er af vestlig kultur, ved at vise dem billeder af blandt andet Donald Trump, Barack Obama, Will Smith, Brad Pitt og Cristiano Ronaldo.

I gennemsnit identificerede mayangnaerne færre end 1 af de i alt 13 vestlige kulturikoner, hvilket bekræftede forskerne i, at deltagerne kun havde haft begrænset kontakt til vestlig kultur.

Den del af konklusionen er Ro Julia Robotham dog ikke helt enig i. Selv om mange af mayangnaerne ikke kunne identificere vestlige kulturikoner, angav hele 30 pct. nemlig at have set en amerikansk film. Endnu flere har sandsynligvis set nicaraguanske film, som man må formode har et vestligt præg, lyder det.

»Derfor kan vi ikke udelukke, at mayangnaerne har tillært hovedvippets betydning fra vestlig kultur, men fundet er alligevel interessant. For alt andet lige har de stadig begrænset kontakt med andre kulturer, så det er nærliggende at tænke, at det er en opfattelse, de er født med,« siger Ro Julia Robotham.

Læs også: Kærlighed er forskellig i øst og vest

Hjernen er programmeret til at opfatte kanter

Forskernes teori om, hvorfor hovedvippet kan være universelt afkodeligt, går på, at mennesker er udviklet til automatisk at forbinde den skarpe og kantede form, øjenbrynene får, når vi bøjer hovedet let forover, med dominans.

Den teori stemmer overens med forskning i hjernens opfattelse af kantede former, fortæller Ro Julia Robotham.

»Det første din hjerne gør, når den skal tolke sine omgivelser, er, at finde ud af, om der er steder i synsfeltet, hvor der er stor forskel på lysintensiteten. Hvis der er et sted, hvor der er store kontraster, er det fordi, der er kanter,« siger hun og fortsætter:

»Hjernen er altså generelt sindssygt god til at opdage store kontraster, der formes af kanter, så spørgsmålet er, om hjernens opfattelse af kanter hænger sammen med, hvordan vi afkoder andre menneskers kropssprog,« lyder det.

Der er med andre ord et stykke vej igen, før forskere kan sige præcis, hvorfor vi mennesker lader til at have en universel forståelse af bestemte ansigtsudtryk og kropssprog, men det er svært at benægte logikken i, at den fælles forståelse kan have hjulpet os med at afkode umiddelbare trusler.