Truslen om cyberkrig vokser: Russiske hackere har slået til i Ukraine

Vi bør ruste vores digitale forsvar, mens der stadig er relativt roligt på cyberfronten, mener professor.

Artiklens øverste billede
»Vores samfund bliver mere og mere digitaliseret, og dermed bliver vi også mere og mere sårbare over for cyberangreb, så den skade, man kan udrette, bliver ganske stor,« lyder det fra professor Jens Myrup Pedersen, der forsker i cybersikkerhed på Aalborg Universitet. Arkivfoto: Kacper Pempel/Ritzau Scanpix

Krigen på den digitale slagmark udspiller sig lige nu sideløbende med krigen på landjorden i Ukraine.

Russiske hackere har blandt andet angrebet ukrainske banker og regeringshjemmesider, og Ukraine har svaret igen ved at opfordre verdens it-specialister til at melde sig til landets cyberhær, skriver Videnskab.dk.

Det særlige ved cyberangreb er, at de kan komme helt uden varsel og ramme hvor som helst – også herhjemme.

Historisk er statssponsorerede hackerangreb taget til, når geopolitiske spændinger vibrerer, vurderer professor Jens Myrup Pedersen, der forsker i cybersikkerhed på Aalborg Universitet, over for Videnskab.dk.

»Man har længe talt om, hvordan en omfattende cyberkrig ser ud, men vi har nok aldrig før set en situation, hvor potentialet for at føre cyberkrig er så stort som nu,« siger Jens Myrup Pedersen, der ligeledes træner det danske cyberlandshold.

»Vi ved, at man fra Ruslands side har gået efter elforsyningen i Ukraine tidligere, og vi har også set cyberangreb mod myndigheder og banker, men vi har stadig til gode at se, hvad det er, man egentlig vil fra Ruslands side på det punkt.«

Læs også: Sådan bruger Rusland cyberangreb til at underminere Ukraines forsvar

Svært at vurdere styrkeforholdet

Rusland er kendt for at være gode til hacking, og det kommer ikke bag på Jens Myrup Pedersen, at krigen også udspiller sig i det digitale rum.

En af udfordringer med den slags angreb er imidlertid – modsat krigsførelse på landjorden – at det er utrolig tidskrævende og dyrt at spore, hvem der står bag angrebet og dermed placere et ansvar.

»Det er virkelig svært at finde beviser for, hvem der har begået et angreb. Og det er også en del af den trussel, der er forbundet til cyberkrig,« forklarer professoren.

Når fjenden agerer i det skjulte, og man ikke kender mange af dens bedrifter på cyberområdet, er det svært at vurdere styrkeforholdet, uddyber han.

»Styrken ligger i, at fjenden ikke ved, hvad man kan. Hvorimod med konventionelle våben er der noget afskrækkende i, tænker jeg, at man kan se, at missilerne står ved grænsen.«

Historien viser dog, at Rusland har været aktive med angreb tidligere, og vi ved, at de har lavet ret store cyberangreb, vurderer Jens Myrup Pedersen.

»Så der er meget stærke indikationer på, at det er noget, russerne er dygtige til, og det er noget, som man har afsat ret mange ressourcer til.«

Læs også: Militært angreb på Ukraine kommer efter et bombardement af russiske løgne

Hvordan ruster man sig bedst?

Det er mere nødvendigt end nogensinde at have en plan klar, hvis en virksomhed, et land eller en institution bliver angrebet, og mulighederne er flere.

»Det er noget, både virksomheder og myndigheder er blevet bedre til, men jeg vil beskrive det som work-in-progress. Om man er gode nok, er sværere at sige. For det kræver også ressourcer at opretholde og have et beredskab,« fortæller Jens Myrup Pedersen til Videnskab.dk.

»Men det er nu, hvor der stadig er relativt roligt på cyberfronten, vi har chancen for at forberede os på, at situationen kan eskalere. Vi kan med meget kort varsel stå i en situation, hvor trusselsbilledet ændrer sig, og så kan det være for sent.«

Jens Myrup Pedersen er også sikker på, at truslen om cyberkrig kun bliver større.

»Det er jeg slet ikke i tvivl om, at det gør. Vores samfund bliver mere og mere digitaliseret, og dermed bliver vi også mere og mere sårbare over for cyberangreb, så den skade, man kan udrette, bliver ganske stor.«

»Jeg synes, digitalisering er en god ting, men det er bare vigtigt, at sikkerheden følger med,« slutter Jens Myrup Pedersen.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.