Tusindvis af russiske forskere fordømmer invasion i åbent brev

Krigen i Ukraine kan få dybe konsekvenser for forskningsverdenen i Rusland, som allerede lider af hjerneflugt, mener forskere.

Artiklens øverste billede
Russere protesterer mod krigen i Moskvas gader, og tusindvis af russiske forskere skriver under på åbne protestbreve. Foto: Evgenia Novozhenina/Ritzau Scanpix

Et åbent protestbrev fra russiske forskere mod invasionen af Ukraine har i skrivende stund over 5.000 underskrifter.

Nu melder flere russiske forskere sig til koret i endnu et åbent brev til styret i Kreml og universitetsledelsen, skriver Videnskab.dk.

»Vi mener, at enhver manifestation af aggression og magt, som fører til militær aktion og krigsudbrud, ikke kan retfærdiggøres på nogen måde,« står der i brevet, som er afsendt af forskere og alumner fra det russiske universitet Higher School of Economics.

»Mange af os har slægtninge og venner i Ukraine. Vi kan ikke roligt se på, at vores elskede oplever denne situation. Vi kan ikke roligt se på, hvad der sker i ukrainske byer. Fred er vigtigere end krig, mere værdifuldt end død,« fortsætter brevet.

Læs også: »Der er ingen rationel måde at retfærdiggøre denne krig,« skriver russiske forskere i åbent brev

Systemet i Rusland er blevet mere undertrykkende

Birgitte Beck Pristed, der forsker i russisk kultur og er lektor på Aarhus Universitets Institut for Kultur og Samfund, samarbejder med forskere fra Higher School of Economics.

Fri russisk forskning har i flere år været under pres fra regimet, siger Birgitte Beck Pristed til Videnskab.dk.

»Mange russere – også forskere – forholder sig tavse, enten fordi de ikke ønsker at udtrykke sig kritisk, eller fordi de ikke kan. Hele systemet på de russiske universiteter er gennem en årrække blevet mere og mere undertrykkende,« fortæller hun og fortsætter:

»Der er sket en glidende proces i de senere år, hvor universitetsledelserne er blevet udskiftet med rektorer, der er loyale over for regimet, og det kan sagtens få konsekvenser for ens karriere eller ansættelse, hvis man er kritisk.«

Historiker Mikhail Suslov fra Københavns Universitet samarbejder også med forskere i Rusland.

»Alle er i en tilstand af chok. Mange af mine kollegaer i Rusland siger, at de ikke kender en eneste forsker, der er for krigen. For dem er den det værst tænkelige,« siger Mikhail Suslov, der forsker i nyere russisk historie og er lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, til Videnskab.dk.

Krigen i Ukraine og de medfølgende sanktioner er kulminationen på en længerevarende krise i russisk forskning, som er plaget af hjerneflugt, hvor dygtige forskere flytter til udlandet, fortæller Mikhail Suslov.

Læs også: Invasionen af Ukraine påvirker rumfarten

Mange russiske forskere fordømmer angrebet

En af de russiske forskere, der for længst har forladt landet, er Konstantin Khodosevich. Han er oprindeligt fra Rusland, hvor han har taget sin ph.d. på universitetet i Moskva. I dag er han forskningsleder på Københavns Universitets bioteknologiske forskningscenter BRIC.

»Vi er alle meget chokerede, og for de russiske forskere, der stadig er i Rusland, har det store konsekvenser. Det kommer i den grad til at gå ned ad bakke for den russiske grundforskning,« siger Konstantin Khodosevich til Videnskab.dk.

»Jeg har venner, som jeg studerede med i Moskva, og de fordømmer det, der sker. Det er vigtigt for folk at vide, at der er mange russere, som er imod krigen,« tilføjer han.

Konstantin Khodosevich har netop talt med to tidligere forsker-kollegaer fra Rusland, der som konsekvens af den seneste udvikling søger job i udlandet, og han forudser, at hjerneflugten tager til, i takt med at internationale samarbejder og fondsmidler hører op.

»Jeg tror, at de forskere, der har gode nok cv’er, vil flygte fra det undertrykkende regime. De, der ikke kan flygte, vil være nødt til enten at stoppe med at forske eller at samarbejde med regeringen for at få deres forskning finansieret,« siger han.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.