Forskere har taget stort skridt mod at lave supervåben mod hackere

Kvantecomputere kan gøre fremtidens hackere særdeles effektive. Det skal særlig teknologi forhindre.

Artiklens øverste billede
Den nye teknologi skaber særdeles sikre overførsler med hackeres aktuelle teknologiske formåen. Arkivfoto: Frank Duenzl/Ritzau Scanpix

Forskere på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har taget et vigtigt skridt mod at gøre ultrasikre dataoverførsler tilgængelige for virksomheder.

En særlig teknologi - såkaldte kvantenøgler - er nemlig nu blevet afprøvet hos Danske Bank. Det er sket i samarbejde med rådgivningshuset KPMG.

Det er første gang i Norden, at teknologien, som skal være et supervåben mod fremtidens hackere, er blevet anvendt på et netværk uden for et laboratorie.

Det fortæller lektor Tobias Gehring, der har stået i spidsen for forskergruppen bag projektet.

- Vi kan garantere, at ingen, der forsøger at smuglytte, nogensinde vil blive i stand til at få fat i den nøgle, siger Tobias Gehring fra DTU Fysik til Ritzau.

- Hverken i dag eller i fremtiden, tilføjer han.

Teknologien skaber særdeles sikre overførsler med hackeres aktuelle teknologiske formåen. Men den bør ifølge lektoren også være fremtidssikret.

Lige nu bliver der blandt virksomheder og forskere lagt mange penge i at udvikle kvantecomputere og gøre dem mere tilgængelige.

Kvantecomputere har et stort potentiale i forhold til at foretage lynhurtige udregninger.

Og det kan blive et problem, hvis hackere en dag får adgang til at anvende dem til at bryde almindelig kryptering.

Det skal kvantenøglerne gøre noget ved, forklarer Tobias Gehring.

Han uddyber, at det er de ”grundlæggende uforudsigeligheder og tilfældigheder” i kvantemekanikken, der sikrer nøglerne mod omvendt beregning fra hackere.

Ifølge ham er teknologien ikke langt fra at være tilgængelig for virksomheder. Projektet har været i gang siden 2020 og skal ved dets afslutning efter tre år efter planen munde ud i et brugbart system.

- I slutningen af projektet bør vi have et system, der kan installeres af visse teknikere - ikke nødvendigvis os forskere.

- Det betyder, at man skal kunne trykke på en knap, og så kører det autonomt, siger Tobias Gehring.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.